Rejseliv

Vietnam, del 8 – Hoi An, afslapning ved poolen og cykeltur i regnen

Vi ankom med fly fra Hanoi til Da Nang først på aftenen. Allerede i lufthavnen var det tydeligt, at Da Nang er een af de byer, der gerne vil tiltrække unge turister. Det vrimlede med unge mennesker, der delte pamfletter ud, chauffører, der gerne ville tilbyde transport og vekselerer, der tilbød at veksle penge for os. Vi havde dog allerede en guide, der ventede på os og trak derfor hurtigst muligt ud til bilen, der holdt og ventede på os. Mørket var faldet på, da vi kørte gennem Da Nang, men det mindede mest af alt om et kæmpe tivoli med pariserhjul, laserlys, casinoer, hoteller og attraktioner, der også benyttede sig af lys i alle afskygninger. Og vi var ærlig talt temmelig glade for at Da Nang ikke var vores destination!

Vi kørte en times tid før vi nåede Hoi An, som – heldigvis – slet ikke var lige så farvestrålende og larmende som Da Nang. Vores hotel Ancient House Village Spa and Resort ligger i udkanten af Hoi An og vi blev budt velkommen og fik en velkomstdrink mens vi blev checket ind. Vi vidste, at vi ville få to “connecting rooms”, men vi var slet, slet ikke forberedt på hvor store og lækre værelserne var. Hold da på! Det er nogle af de lækreste værelser, vi nogen sinde har boet på! Og så med egen have og udendørs bruser.

Det var nu blevet halvsent og vi havde ikke fået aftensmad, så efter at have taget mod kufferterne på værelserne, gik vi i restauranten og fik et hurtigt måltid inden vi alle gik trætte i seng.

Turen går til Vietnam
kr. 210 hos Bog & Idé

Vi havde 4 overnatninger i Hoi An, men der var kun arrangeret en aktivitet på forhånd, så både vi og børnene nød, at vi den første dag kunne tage det helt roligt, gå en tur i Hoi An, slappe af ved poolen på hotellet og fordøje alle de mange oplevelser vi allerede havde haft.

Hoi An var engang een af Sydøstasiens vigtigste havnebyer og blomstrede indtil starten af 1900-tallet, hvor det lave vand og de større skibe begyndte at gøre Hoi An sværere at lægge til ved. Og da handelsskibene forsvandt, sank Hoi An også ned i glemslen og fattigdommen. Hoi An er een af de eneste rigtig velbevarede byer i Vietnam, krigen og amerikanernes bombninger gik for størstedelens vedkommende uden om og der er derfor stadig en gammel, velbevaret by at se.

I 1990’erne, begyndte Vietnam igen at komme i turismens søgelys og i 1999 blev byen optaget på UNESCOs verdens naturarvs liste og derfra begyndte byen af blomstre op igen. Det pudsige er faktisk, at det netop var glemslen der er årsag til at byen i dag står som den gjorde oprindeligt, for der er ingen bygherrer, der undervejs har tænkt at vejnettet skulle ændres eller bygningerne gøres mere tidssvarende, så det er en arkitektonisk tidslomme man besøger. Samtidig bliver der gjort meget for at beskytte autentisiteten og store dele af bymidten er lukket for motordrevet trafik, så man kan sagtens forestille sig, hvordan byen oprindeligt har været.

Der er både kinesisk og japansk indflydelse på en del af arkitekturen og det ses også tydeligt på alle de kinesiske turister.

Hoi An er værd at besøge og der er også mange, der er meget begejstrede for byen og drømmer sig tilbage dertil og det kan vi til dels godt forstå, for det er virkelig spændende og smukt at se byen, som den har stået i flere hundrede år. Desværre er der også virkelig mange turister! Og det er det eneste sted i Vietnam, vi oplevede at blive “hevet i” med tilbud om skræddersyet tøj, sejlture og andre ting og det appellerer ikke rigtig til os. Vi vil gerne kunne gå i ro og fred, som vi f.eks. kunne i Hanoi, og bare nyde atmosfæren og omgivelserne. Markedet i Hoi An er stort og forekom os langt mere kaotisk end i Hanoi og der lugtede ikke specielt godt og det var bare ikke lige så indbydende, som vi oplevede andre steder. Så jeg tror ikke, at vi vælger at besøge Hoi An en anden gang. Når det er sagt, så er jeg glad for at have været der og set det, for det er spændende at se selve byen og de fleste vi talte med undervejs, var også vældigt begejstrede.

Vi havde dog en fin dag med både sightseeing, kaffestop, indkøb af rishat og maske og skøn frokost. Man kan flere steder ved den gamle bydel købe en billet, som giver adgang til 5 forskellige attraktioner i byen. Det er både templer, gamle huse, pagoder og andre spændende steder. Det kan godt anbefales at købe sådan een.

På andendagen havde vi stadig “glæde” af de tyfoner, der bevægede sig over Vietnam og vi vågnede derfor til regn, som ikke så ud til at stoppe foreløbig. Og det var ærlig talt ikke lige hvad vi havde håbet på, for dagen stod på en 9 km lang cykeltur på nogle af de små øer, der ligger ud for Hoi An og jeg kunne sagtens forestille mig hvordan et par timer i regnvejr med 3 våde og utilfredse børn ville forløbe! Men vi tog afsted som planlagt og mødtes med dagens to guider på Heaven and earth bicykle tours. Udstyret med hjelme og regnslag cyklede vi først mod havnen, hvor vi og cyklerne blev læsset på en lille båd, der sejlede os ud til den første ø.

Her cyklede vi rundt, i øsende regn, og så blandt andet en bådbygger, en måttemager, et risvin-destilleri, cyklede over en lang floating bridge, prøvede en basket boat og endte med at spise skøn frokost hos en familie. Hjemturen var en 45 minutter lang sejltur tilbage til havnen.

Vi var våde! Meget våde. Men vi havde simpelthen den mest fantastiske dag alligevel! Det var virkelig sjovt og spændende og det var jo dejligt varmt, selvom det regnede så meget, så selv børnene havde en fest! Guiderne var søde og informative og gjorde især dagen til en ren fest for vores datter, så vi var alle rigtig glade for, at vi ikke havde valgt at lade regnen sætte en stopper for dagens aktiviteter. Sådan en tur kan helt bestemt anbefales, for det er både sjovt, spændende og lærerigt.

Hjemmefra havde vi læst om My Son templerne, der betegnes som en miniudgave af Angkor Watt i Cambodia, og da det ikke ligger så forfærdelig langt fra Hoi An, blev vi enige om at tage en tur derud. EXO-travel, som er Nyhavn Rejsers agent i Vietnam, var behjælpelige med at få arrangeret chauffør og guide og vi tog afsted på tredjedagen i Hoi An. Heldigvis viste vejret sig fra den rigtig pæne side og vi havde en rigtig spændende og meget varm tur derud.

My Son er en samling af omkring 70 templer eller rettere ruiner af templer. De menes at være bygget mellem det 4. og det 14. århundrede af Champa-folkets konger. Man kan se mange inskriptioner på både Cham og Sanskrit og templerne er formodentlig opført til ære for hinduguden Shiva.

Området menes at have været det største arkæologiske område med hinduistiske templer i Indokina, men under Vietnam-krigen holdt Viet Congerne til netop der og gemte sig i templerne, hvilket førte til massive amerikanske bombninger og over bare en enkelt uge, ødelagde det rigtig mange af templerne. I området kan endnu også ses flere bombekratere, så man kan sagtens forestille sig, hvor vildt det har gået for sig.

Hvis man kommer til Da Nang eller Hoi An, vil det være spændende at arrangere en tur til My Son, og vi er glade for at have oplevet stedet.

Resten af dagen tilbragte vi primært ved hotellets pool og vi fik reserveret bord på en restaurant, vi havde set anbefalet på Trip Advisor, som vi bruger rigtig meget, specielt når vi rejser. Middagen var god, tjeneren var overordentlig ivrig og hjælpsom og vi havde en dejlig sidste aften i Hoi An. På hjemturen fik vi også set hvorfor Hoi An kaldes lygternes by. Der hænger fine lygter overalt og det kan godt give en magisk stemning at gå rundt i. Kulisserne er bestemt i orden!

Efter to ugers rundrejse i vidunderlige Vietnam, havde vi kun en destination tilbage på programmet og det var noget vi alle var meget spændte på. Næste morgen blev vi kørt i lufthavnen i Da Nang og skulle derfra flyve sydpå til Nha Trang.

Læs mere om vores sidste stop på turen, helt fantastiske Six Senses Ninh Van Bay Resort.



Du kan sagtens følge min blog via de sociale medier, men er du tilmeldt, så får du direkte besked med det samme.


Skriv et svar