Mest hverdag, Uden mad og drikke..

Mexicansk slowfood, når det er bedst.

Jeg så en opskrift på nettet forleden, som jeg synes så interessant ud. Vi kan ret godt lide mexicansk mad herhjemme, dvs. børnene og jeg kan. Hr. H er kørt lidt træt i det. Men nu så jeg altså denne her lidt anderledes mexicanske ret, så det besluttede jeg mig for at prøve.

Min salig Mormor efterlod sig nogle kogebørger, som jeg arvede og de bærer tydeligt præg af, at hun ofte afveg fra opskrifterne. Hun mente ofte, at det ville være bedre, hvis hun lige udelod eller tilføjede noget! Som jeg husker det – det er 19 år siden vi mistede hende – var hun ikke en stor kok, men alligevel er der retter jeg husker fra min barndom med stor glæde. Så hun var bestemt heller ikke en dårlig kok. Hun havde nok bare sine idéer, som ikke altid lykkedes.

Jeg bager en del og kan sagtens følge opskrifter. I virkeligheden kan jeg godt til tider være lidt af en pedant ift at opskrifter skal følges, men så dukker Mormor alligevel op hist og her. For det hænder nemlig også at jeg midt i opskriften står og bliver enig med mig selv om, at det kan jeg da gøre meget bedre. Æblet falder åbenbart ikke langt fra stammen!

Så dagens middag startede godt nok med en specifik opskrift, men det var altså ikke der, vi endte, så derfor vil jeg tillade mig at tage æren for denne udgave af retten selv, for det blev faktisk ret godt! Og ja, Hr. H var også begejstret!

Retten hedder Tacos Carnitas hvilket egentlig bare betyder “småt kød”.

Tacos Carnitas

Forb. tid15 min
Tilb. tid5 t
Samlet tid5 t 15 min
Ret: Hovedret
Køkken: Mexikansk
Servings: 5 personer

Ingredients

  • 1 kg nakkekam uden svær
  • 3 stk løg hakket
  • 5 fed hvidløg hakket
  • 2-3 tsk løgpulver
  • 3-4 tsk chilipulver
  • 3 tsk paprika
  • 1 spsk salt
  • 1/2 dl syltede jalapeños
  • 6 dl æblejuice

Instructions

  • Puds svinekammen let af og brun den i en stor gryde. Brug en gryde, der kan gå i ovnen. Tag kødet op af gryden og sauter så løg og hvidløg i gryden. De skal ikke tage farve. Tilsæt, løgpulver, chili, paprika, salt, jalapeños og æblejuice og lad det koge let op. Læg kødet tilbage i gryden, læg låg på og sæt gryden i ovnen ved 130 grader i 4-5 timer. 
  • Nør kødet er færdigstegt, tages det op af gryden, men gem endelig lagen! Skil kødet ad med to gafler og læg det i et fad med kanter. Hæld en passende mængde af lagen over og bland rundt. Kødet skal ikke sejle i lage, men dog være saftigt.
  • Servér med majstortillaer, creme fraiche, avocado i tern, syltede rødløg, tacosauce, hakket chili, koriander og lime-både.

De syltede rødløg er i øvrigt lidt af en legende her hjemme, vi er fuldstændigt pjattede med dem alle 5 og det der ikke bliver spist til maden, bliver spist med ske efterfølgende! De er ultra nemme at lave og fantastisk gode! Opskriften findes på Madkalender.dk

Hvis du ikke har tid på en hverdag, så gør dig selv og din familie en tjeneste og lav en omgang i weekenden, for det er rigtig velsmagende og ret enkelt at lave. Det meste af tiden passer det jo bare sig selv!

Velbekomme!

 

 



Du kan sagtens følge min blog via de sociale medier, men er du tilmeldt, så får du direkte besked med det samme.


Skriv et svar