Puds svinekammen let af og brun den i en stor gryde. Brug en gryde, der kan gå i ovnen. Tag kødet op af gryden og sauter så løg og hvidløg i gryden. De skal ikke tage farve. Tilsæt, løgpulver, chili, paprika, salt, jalapeños og æblejuice og lad det koge let op. Læg kødet tilbage i gryden, læg låg på og sæt gryden i ovnen ved 130 grader i 4-5 timer.
Nør kødet er færdigstegt, tages det op af gryden, men gem endelig lagen! Skil kødet ad med to gafler og læg det i et fad med kanter. Hæld en passende mængde af lagen over og bland rundt. Kødet skal ikke sejle i lage, men dog være saftigt.
Servér med majstortillaer, creme fraiche, avocado i tern, syltede rødløg, tacosauce, hakket chili, koriander og lime-både.