De fleste kender vel den lækre italienske dessert Tiramisu. Her er den omsat til lagkage med kagebunde i stedet for de sædvanlige Ladyfingers. Den er stadig utrolig lækker og ret enkel at lave.
Tag æg og mascarpone ud af køleskabet 1/2-1 time inden brug. Det gør det nemmere at bruge husblas, hvis ingredienserne er tempererede.
Udblød husblas i koldt vand
Del æg i hvider og blommer
Pisk hviderne let stive, tilsæt 50 gr sukker og piske videre indtil sukkeret er helt opløst og du har en fast, blank marengs.
Pisk blommerne med kornene fra vaniliestangen og 50 gr sukker. Pisk til du har en lys og luftig æggesnaps.
Bland mascarpone med æggesnapsen og rør til cremen er ensartet.
Klem vandet fra husblassen og smelt den i en skål over vandbad. Den må endelig ikke blive for var
Hæld 2-3 spsk creme i skålen med husblas, lidt ad gangen, og rør rundt. Så tempereres husblassen inden du hælder det tilbage i cremen under omrøring. Det er vigtigt, at der ikke er for stor temperaturforskel, da det vil kunne få husblassen til at stivne for hurtigt og dermed give klumper. Skulle det alligevel ske, kan man godt bruge en stavblender og få cremen rimelig glat igen. Men det bliver altså bedre, hvis man undgår det fra starten!
Vend tilsidst de stivpiskede æggehvider i cremen. Bland forsigtigt ved at bruge en dejskraber og rør ikke for hurtigt. Det vil slå luften ud af hviderne.
Lav kaffen.
Montering af kagen
Kagen skal samles i en springform eller bagering med kageplast langs kanten. Hvis der bruges spring form, så klips bagepapir fast i bunden, så er kagen nemmere at få ud af formen. Ved at bruge flere stykker som på billedet, vil det være nemmere at trække papiret ud under kagen bagefter.
Læg nederste bund i formen, stænk med kaffe og Marsala. Bunden skal ikke søbes til, men der skal dog være nok til at give smag
Hæld halvdelen af cremen i formen og stænk let med Marsala. Læg derefter den midterste bund i formen og tryk let, så den bliver plan. Stænk igen med kaffe og Marsala.
Hæld det sidste creme i formen og stænk med kaffe og Marsala. Det vil trække op i den øverste bund, så hold lidt igen, da toppen ellers bliver alt for svampet.
Stil kagen på køl indtil den skal pyntes og bruges. Helst et par timer, gerne indtil næste dag.
Anretning
Kageringen fjernes og kageplasten tages forsigtigt af kagen. Jeg synes det er nemmest at køre en skarp kniv eller spatel mellem kagen og plasten, da det giver pænere kanter.
Hvis der er bagepapir under, fjernes dette inden kagen stilles på serveringsfadet. Det skal gøres lidt gelinde, da bundene er fugtige, men er det klippet i flere stykker på forhånd, vi man kunne trække det forsigtigt ud.
Pynt kagen mad kakaopulver, som sies over kagen. Pynt kanterne med flødeskum og servér.