Drangsnes Island
Mest hverdag,  Rejseliv

Island – Westfjords – del 6

Det vilde Island

Efter to nætter på Snæfellsnæs gik turen videre nordpå. Vi havde læst meget om Westfjords, som er den “vilde” del af Island og et område, der bestemt bør udforskes. Pga. turens længde, nåede vi desværre ikke at udforske ret meget, så vi skal helt sikkert tilbage til en anden gang.

Vi havde booket to nætter på Malarhorn Guesthouse langt, langt ude i en lille bygd, der hedder Drangsnes i den allerøstligste del af Westfjords. Kortvarigt ærgede vi os lidt over ikke at have booket noget længere vestpå, men vi endte der, fordi vi oprindeligt skulle have været på hvalsafari derfra. Den blev jo så flyttet til Olavsvik…

Laki Tours var dog meget hjælpsomme, for vi skulle også havde været på en fuglefjeldstur fra Snæfellsnæs, som desværre blev aflyst. Men da kontakten derfra hørte vi skulle videre til Drangsnes, anbefalede hun os at tage på en bådtur derfra. Det viste sig at blive en fuldstændig fantastisk oplevelse!

Grusveje og fantastisk udsigt

Turen fra Snæfellsnæs til Drangsnes var en oplevelse i sig selv. Vi kørte en længere tur på grusvej og kørte ind og ud af fjordene med udsigt til et fuldstændigt fantastisk landskab. Og vi blev iøvrigt også enige om, at vi var glade for at vi kørte den vej og ikke den modsatte, for vi kørte nemlig inderst på kørebanen… Der var ret langt ned nogle steder!

Det tog nogle timer at køre til Drangsnes. Der er ikke mange genveje på Island og slet ikke deroppe. Til gengæld er der fuldstændigt fantastisk at køre. Uanset hvor man ser hen og hvilket hjørne man drejer om, bliver man igen forbløffet og betaget over den skønhed, der møder en.

Vi krydsede blandt andet Gilsfjöður ad en meget lang tange tværs over fjorden. Wow, siger jeg bare! Det bliver aldrig kedeligt at kigge ud af vinduet under en køretur på Island.


Gilsfjöður island

Udsigt til brandbil og fuglefjeld

Vi ankom til Drangsnes i løbet af eftermiddagen og kunne konstatere at bygden var meget hurtigt overset. Vores guesthouse lå helt ned til vandet og vi fik en stor og pæn lejlighed med to soveværelser, badeværelse, stue og køkken. I sommermånederne har stedets restaurant åben, hvilket vi benyttede os af til både morgenmad og aftensmad under opholdet.


Malarhorn Guesthouse

“Købmand, bager og postkontor – på 40 m2

Der ligger en lille – meget lille – butik i bygden, hvor vi købte ind til frokost den ene hele dag vi var der og det var fint.

Der er en dejlig stemning på guesthouset. Vi blev betjent af en rigtig rar mand, der med sine mange tattoveringer, piercinger og manbun, ikke lignede en, man havde lyst til at møde en sen aften i en mørk smøge, men han var både rar og sjov.

Det var også ham, der kom med velmente henstillinger til ens valg af menu. F.eks. da han havde været nede på molen og hente et par friskfangede helleflyndere og ville høre, om vi ikke hellere ville have dem end det der ellers lige stod på kortet. Og det takkede vi selvfølgelig ja til og blev ikke skuffede!

Island kan selvfølgelig noget med friskfangede fisk, det siger sig selv. Og selv jeg, der ikke er den store fiskespiser, fik det adskellige gange under turen og nød faktisk det hele. Så får man tilbuddet om dagens fangst, så er det bare at takke ja, for det bliver altså ikke mere friskt!

Seje, søde og sjove søpapegøjer

Vi boede på Malarhorn Guesthouse to nætter og den hele dag vi havde der, brugte vi på at tage på fugletur. Den tur, vi havde fået anbefalet tidligere. Og hold nu op! Det var en KÆMPE oplevelse!


Puffin Tour

En fiskebåd var lavet om til turbåd og med os var kaptajnens kæreste, der normalt er guide for Laki Tours. Hun fortalte levende og interessant, og med stor kærlighed, om de små kulørte søpapegøjer, der var målet med seljturen.

Vi stævnede ud fra molen i Drangsnes mod den lille ø Grimsey (som man i øvrigt ikke skal forveksle med den anden islandske ø Grimsey, der som Islands nordligste beboede område, ligger ca. 40 km nord for Island). Først tog båden turen rundt om øen, så vi fik set fuglefjeldet neden fra og endda helt tæt på. Dernæst lagde den til ved en stige… Ja, en stige! Så for at komme af og ind på øen, måtte vi kravle et par trin op, balancere på en intermistisk gangbro gennem klipperne og så var vi i land.


Grimsey island

“Vi kom helt tæt på”

Øen bebos af omkring 60.000+ søpapegøjer i yngleperioden og det er en fuldstændig enestående oplevelse at være der. Fuglene står i store flokke langs kanterne og vi kom helt tæt på. Så regntøjet kom i brug og så var det ellers helt ned på maven og begynde at knipse billeder. Det var meget svært ikke at føle, man havde vundet i lotteriet!


Puffins søpapegøjer

Vi var på øen et par timer og gik op til fyrtårnet mens Judith, vores guide, fortalte om de fugle vi mødte og om søpapegøjernes liv. Og om hvordan der bliver færre af dem for hvert år, blandt andet fordi turister gerne vil smage dem og der derfor jages langt flere end godt er.

Vi besluttede os på stedet for, at det vil vi ikke være medvirkende til.


puffin søpapegøje

Ø-turen var en kæmpe oplevelse, som vi sent vil glemme og får vi muligheden igen, så tager vi en tur til. Og vi kan kun give vores varmeste anbefaling til alle der skulle komme i nærheden, til at hoppe ombord og sejle med.

Man kan reservere plads direkte på Malarhorn Guesthouse eller via dette link.

Sjaskvåde sokker

Det var så iøvrigt også på denne udflugt at jeg og vores datter opdagede at de iøvrigt super lækre vandrestøvler, vi havde købt til turen, slet ikke var vandtætte, som vi ellers var stillet i udsigt.

Der var let støvregn i de par timer vi var afsted og vores støvler endte med at være gennemblødte! Ikke særligt fedt! Og da de var med “særlig membran”, ville de overhovedet ikke tørre igen! Så der gik et par dage med luftørring og brug af hørtørrer, før de var rare at have på igen. Heldigvis skulle vi ikke på lange vandringer de følgende dage, men gud hvor irriterende!

Da vi kom hjem igen, reklamerede jeg over begge par, der var købt forskellige steder, og fik pengene retur for dem begge. Heldigvis! Så tjek lige OM de nu også er vandtætte, hvis du køber nye vandrestøvler…



Efter at være blevet tørre igen, fik vi serveret endnu en lækker middag. Og efter at have nydt udsigten i midnatsolen, der virkelig spillede hjernen et puds, fik vi pakket og gjort klar til at drage sydover næste morgen.

Bonus

Vores fugletursguide, Judith, er en fremragende fotograf. Du kan se hendes hjemmeside her.

Læs også om smukke Snæfellsjökull Nationalpark i del 5 af min rejsefortælling



Du kan sagtens følge min blog via de sociale medier, men er du tilmeldt, så får du direkte besked med det samme.


Leave a Reply