Island – Hvalsafari og springvand – del 4

Kurs mod nord.

Efter en god nats søvn på Hotel örk og et dejligt morgenmåltid, fik vi pakket bilen. Så satte vi kurs mod Olavsvík, hvorfra vi skulle sejle på dagens hvalsafari med Laki Tours. GPS’en fortalte os, at turen ville tage godt 2,5 time. På Island kan både vejr og vejforhold dog ændre sig på ret kort tid og vi ville være sikre på at være fremme kl. 13.30. Vi skulle nemlig sejle kl. 14.

Efter en køretur i en skøn blanding af sol, skyet og decideret ærtesuppe nåede vi frem til Olavsvík. En by der ligger på nordsiden af Snæfellsnæs. Det er en ret lille by og frokosten blev et par burgere fra den lokale tankstation. Sulten blev stillet og vi fik tisset af. Derpå gik vi tilbage til bilen for at finde vores varme tøj frem.

På tur med Laki.

Vi var iført skiundertøj, outdoor-bukser, fleecetrøje, huer og de vandtætte termodragter, vi fik udleveret inden ombordstigning på båden. Det føltes ærligt talt lidt som overkill. Vejret var nemlig ganske pænt og det var varmt at have på! Men da vi først kom ud på havet, hvor bølgerne var til at mærke og bovsprøjtet stod om ørerne på dem, der havde valgt en plads på fordækket, var det faktisk overordentligt veltilpasset.

Vi valgte at stå bagerst på agterdækket indtil “spotteren” gav besked om, at nu var der hval i sigte. Det tog sin tid og man kunne da også hurtigt bilde sig selv ind, at en bølgetop langt ude på havet nok måtte være en hval. Men da vi for første gang med sikkerhed så en hval blæse vand og luft gennem åndehullet, var vi ikke længere i tvivl! Og det boblede lige så meget i min mave af begejstring!

Der er den, der er den!

Langsomt, men sikkert nærmede båden og hvalen sig hinanden og vi kunne se, at der var tale om en pukkelhval. Den svømmede tæt på båden og selv gennem vandet kunne man se de hvide finner. Havde der været underlægningsmusik fra filmen “Jaws”, kunne det såmen godt være blevet en smule nervepirrende. Vi og de andre whale watchers fulgte med, først fra den ene side af båden, så den anden og tilbage igen. På et tidspunkt valgte den at svømme under båden og kom op, ganske tæt, på den anden side. Har du nogensinde set en levende hvals åndehul på max. 2 meters afstand? Det er ret vildt, kan jeg godt afsløre!

Plask!

Derpå svømmede det kæmpe dyr lidt væk fra båden og alle stod og spejdede på bagbords side efter “springvandet”, så vi kunne finde den igen, men den var ikke helt med på idéen lige der. Et eller andet fik mig dog til at vende mig om og i det samme så jeg hvalen springe helt op af vandet og lave en ordentlig maveplasker kun et par meter fra styrbords side. Jeg fik vist nok udbrudt et “JAAA!!!”, for det var simpelthen det vildeste jeg længe har set! Desværre nåede ingen af os at forevige det, så man må tro os på vores ord.

Jeg spurgte en af guiderne, om han fik det fanget på kameraet, men han sagde ærgerligt, at han ikke engang nåede at se det rigtigt. Senere på ugen, da vi var på fugletur et par hundrede kilometer længere mod nordøst, kunne vi dog konstatere, at rygtet var løbet os i forvejen. Vi talte nemlig med guiden, der udbrød “Var I med på den tur!?” Så nu ved vi så, at det ikke er ret ofte, at man oplever en sådan opvisning på hvalsafarierne og at vi derfor har al mulig ret til at føle os ekstra priviligerede.

Een ting er stensikker! Næste gang vi kommer til Island, skal vi på hvalsafari igen, for det er virkelig een af de store oplevelser her i livet.