Ikke endnu, vent, stop så!
-Indeholder reklamelinks-
Er det allerede tid?
Sådan er der inde i mit hoved lige nu. Når jeg kigger på mine Facebook-minder, kan jeg se, at det ikke lykkedes at stoppe helt sidste år. Eller forrige år… Men det er ER altså for tidligt, selvom butikkerne lokker det bedste de har lært!
Faktisk faldt jeg også i, allerede i sidste uge, men jeg prøver! Ellers er jeg sikker på, at Hr. H når at blive ret træt!
På den anden side er det jo også nu en del af indkøbene skal klares. I hvert tilfælde hvis man, som os, har børn, der (og det er vi helt selv skyld i!) har visse forventinger til daglig og ugentlig overraskelse.
Det er selvfølgelig juleforberedelse og i særdeleshed juleshopping, jeg taler om!
Butikkerne lokker!
Butikkerne bugner allerede af julepynt og pebernødder. Faktisk var jeg i Rema d. 31/10 for at se, om jeg kunne score lidt nedsatte Halloween-varer, men ak, det var helt væk og erstattet af nisser og julehjerter. Det samme gør sig glædende, når jeg går en tur ned gennem byen og jeg må indrømme det lokker! Faktisk røg der et par småting i kurven hos Søstrene Grene. Nogle små fine glasgrantræer. Og Imerco lokkede mig med et par fine stager og så en ny og selvfølgelig fuldstændig uundværlig ting til julebordet. Nemlig denne juleopsats fra Georg Jensen. Allerede dernede i butikken kunne jeg visualisere hvor fint julebordet bliver i år, så jeg var jo nødt til at købe juledug, stager osv. Det hele skal jo passe sammen!
Hvis jeg skulle købe lidt mere nyt i år, så ville jeg synes at denne bil, Isbjørnen her og især disse hængende stjernelysestager fra Kähler kunne være ret skønne. Eller måske endda denne snebold med små søde hemmeligheder! Den kunne faktisk også være en ret fin mandelgave eller værtindegave.
Julegaver er jeg ikke rigtig begyndt på. Der er endnu kun købt til mor, svigermor og lidt til yngstearvingen. Det er dog noget af det, jeg godt kan lide at have på plads i god tid. Jeg er lidt erhvervsskadet, efter jeg i mine unge dage arbejdede som juleassistance hos Magasin og oplevede det ragnarok, der opstår de sidste 1-2 uger inden jul. Og med tanke på sidste års decemberaktiviteter her i husstanden, så er det nu nok meget godt at have startet på lidt juleforberedelse alligevel!
Men jeg har altså hverken hørt julemusik eller pyntet op endnu! Altså, lige bortset fra de to små glastræer jeg købte i sidste uge.
Du kan sagtens følge min blog via de sociale medier, men er du tilmeldt, så får du direkte besked med det samme.