Festtøjet skal på plads – nu med sko!
Indeholder reklamelink
Skal der være fest, så lad der være fest!
Vi skal – igen – holde konfirmation til maj og der mangler ikke meget før vi er klar. Der er bestilt kok, service, købt vin, gave til konfirmanden, planlagt borddækning osv. Der er ikke købt lys endnu, for vi venter lige på at servietterne kommer med posten, så der kan blive afstemt farver. Og festtøjet er sørme også købt!
Der er dog et par ret væsentlige ting, der stadig mangler. Sko! Både til konfirmanden, der desværre brækkede et par knogler i foden i forrige uge og som derfor ikke har kunne prøve sko endnu. Og så lige mig. Og jeg skal da helt sikkert have nye sko!
Sidste år havde jeg et par virkelig flotte Rupert Sanderson sko på. Men dels var det temmeligt svært at gå den lange vej til slotskirken over alle de mange brosten og dels var det jo virkelig varmt. Derfor nåede vi kun lige hjem, før jeg skiftede til et par mere behagelige sandaler. Så i år er der lidt andre kriterier for skoindkøb. De skal være pæne, de skal være med åben tå og skal enten være med kilehæl eller blokhæl – og lidt lavere end jeg ellers ville have købt.
Så må vi se om de passer
Jeg har været i samtlige skobutikker i byen og surfet internettet tyndt og nu har jeg endelig fundet to kandidater.
Det første par er fra Ralph Lauren og jeg synes de er ret fine.
Og ellers synes jeg også disse fra Steve Madden er ret pæne.
Om det bliver et af de par, vil tiden vise. Derfor elsker jeg også Spartoo.dk, for det er både nemt og gratis at returnere de sko man ikke vil have alligevel. Vi har efterhånden købt rigtig mange par til hele familien og der har aldrig været problemer. Jeg kan kun anbefale det. Klik lige derind, der er virkelig meget at vælge imellem!
Konfirmanden må vi vente med til sidste øjeblik, for foden er ikke klar til andet end træskoene pt. Jeg kan forestille mig, at vi ender i en flot herresko i stil med denne herresko fra Geox.
Hans jakkesæt skal lige tilpasses, det har vi ikke fået gjort endnu. Men når man ved, hvor hurtigt de pludselig vokser i den alder, så tør man jo ikke være for hurtigt ude, vel!?
Og så kan det ellers godt blive maj.
Du kan sagtens følge min blog via de sociale medier, men er du tilmeldt, så får du direkte besked med det samme.
6 Comments
Tina
Jeg kan anbefale Roccamore – de er dyre, men virkelig gode sko at gå i! Jeg ønsker mig i hvert fald flere :) God fest, når I kommer så langt :D
Bine
Ih, konfirmation. Så dejligt. Håber i får en fantastisk dag og at skoene passer ;)
Malene
Tak! Ja, jeg er spændt på at prøve dem. Forhåbentlig passer de lige så godt til kjolen, som jeg tror😉😊
Bine
Det skal nok blive rigtig godt 🌸
Kemimor
Årh, jeg sidder og tænker tilbage på skoene til min egen konfirmation… Hvide sandaler med en ikke for høj, ret firkantet hæl, som jeg efterfølgende dansede mig gennem fester i gymnasiet i… gad vide om de stadig ligger i skabet!
Malene
Åh, imponerende, at du kan huske det! Jeg har sikkert også haft en bare hvide sko med en lille hæl, men jeg kan altså ikke huske det. Bare fordi det er 36 år siden! ;-)