bruser
Husmodertip,  Mest hverdag

Husmodertip nr. 4 – om lugtende håndbruser

Det lyder helt åndsvagt, men ikke desto mindre så stod vi for noget tid siden i den situation, at hver gang vi skiftede fra loftbrusehovedet til håndbruseren, spredte der sig en ækel lugt af rådne æg!

Vores badeværelse er kun nogle år gammelt og det samme er hele armaturet, så det var faktisk lidt underligt!

Jeg googlede og googlede og fandt ikke ret meget om lugtende håndbruser, men kunne dog se, at der faktisk VAR andre, der havde oplevet det samme. De havde fået at vide af flere fagfolk, at det kunne ikke passe, det måtte være et problem et sted i kloakerne. Men nu var det jo altså kun håndbruseren, som lugtede…

Til sidst fik jeg dog stykket nok svar sammen til at blive opmærksom på, at der kunne ligge lidt vand fra gang til gang i bruserslangens bøjning og kom der først bakterier deri, kunne det meget vel være dem, der gav den grimme lugt.

Når man tager brusebad, vil temperaturen typisk ikke blive så høj i slangen, at det kan slå bakterier ihjel, så er der nogen, kan de ligge og hygge sig derinde i mørket. Og det er vel de færreste, der med jævne mellemrum lader det meget varme vand løbe fra bruseren?

Så vi blev enige om at lægge slangen og brusehovedet i blød i en blanding af klorin og vand, for at få slået de mistænkte bakterier ihjel. Bagefter skyllede vi slangen igennem med meget varmt vand og voila! Lugten var væk!

Så ja, der kan godt sætte sig bakterier i slangen og det er faktisk nemt at gøre noget ved, så næste gang brusebadet lugter af rådne æg, så lad være med at gå i panik og prøv dette stedet. Det virker!

Læs også mine andre husmodertips:

Husmodertip nr. 1 – om bananfluer

Husmodertip nr. 2 – om strømper

Husmodertip nr. 3 – om lugtende tørretumbler



Du kan sagtens følge min blog via de sociale medier, men er du tilmeldt, så får du direkte besked med det samme.


One Comment

  • Martin

    TAK! Gud hvor var vandet der kom ud da jeg skyllede den efter den havde lagt i blød i klorin klamt – helt sort! Ad, at tænke man har badet i det. Men nu er alt godt og selv om den har stået natten over, så lugter det ikke mere.

Leave a Reply