Sammen hver for sig.
Når mareridt bliver til virkelighed.
Indeholder reklamelinks
Danmark vågnede op til en ny og ret surrealistisk virkelighed efter Statsministerens pressemøde d. 11/3. Vi blev lukket ned på grund af Corona virus! Og skulle stå sammen hver for sig.
Vi er ret heldige herhjemme, for jeg er jo som bekendt hjemmegående og Hr. H. kan i stor udstrækning varetage sit arbejde hjemmefra. Vi startede faktisk morgenen efter med at indrette kontor i soveværelset, så han kan sidde der i ro og mag og styre slagets gang – so to speak. Og børnene var jo hjemme, så lige bortset fra at vi lige skulle en tur over på skolen for at hente noget undervisningsmateriale, så var der ingen planer om at forlade matriklen. Jeg har handlet et par gange, når de ellers udemærkede onlineløsninger ikke lige har været hurtige nok, vi har gået nogle ture i nærmiljøet og Hr. H har været afsted på arbejdet ganske få gange, men ellers har vi bare været hjemme.
Aflyst!
Man kan vel egentlig ikke sige, at det var en uventet drejning på hele den her Corona-situation, men jeg tror, det er kommet bag på mange, hvor hurtigt tingene er gået. Som mange andre børnefamilier bliver vi berørt i form af aflyste opvisninger og konkurrencer og især mellemstebarnet, der danser på konkurrenceniveau er rigtig ked af alle aflysningerne, selvom han selvfølgelig godt kan se det fornuftige i det. Men når man har trænet hårdt en hel sæson, er det altså også ret antiklimatisk.
Vores ældste søn er 9. klasses afgangselev i år og det er heller ikke alt for morsomt! Een ting er, at han måske ikke er voldsomt ked af ikke at skulle til eksamen, men han havde jo glædet sig meget til alt det der i øvrigt følger med. Jeg har faktisk rigtigt ondt af ham! Også af ham…
Så længe det virker.
De sidste 4 uger har handlet om at få en hverdag til at fungere. Både i de familier, hvor de voksne er nødt til at møde på arbejdspladserne, for at vi andre kan opholde os trygt og sikkert i egne hjem og hos andre, der er nødt til at arbejde hjemmefra samtidig med at skulle hjemmeskole i større eller mindre grad.
Jeg synes, vores skole har været gode til at lægge hjemmearbejde ud og det er min fornemmelse, at der har været godt styr på også de ældste børn. Alligevel kan det da godt bekymre lidt, at de sidste måneder inden skolen slutter, foregår uden den sædvanlige kompetente lærerundervisning. Og nu er perioden blevet forlænget yderligere…
Vi er iøvrigt kommet vidt omkring i undervisningen og har forsøgt at inddrage vores ture og dagligdagen i undervisningen. Vores 10-årige datter forklarede en dag lidt om den dersens dumme virus, vi skulle passe på…
I gang igen.
Yngstearvingen, der går i 3. klasse, skal jo starte igen nu, vi venter pt. på information fra skolen, det bliver interessant. Og nej, jeg føler mig ikke super tryg ved det. Så jeg er spændt på udmeldingen – forhåbentlig kommer den snart.
Egentlig synes jeg, vi har haft det fint i vores lille trygge boble herhjemme. Selvfølgelig savner vi familien og vennerne, men jeg synes faktisk at det er gået ok. Vi har ikke set nogen IRL, børnene har ikke haft legeaftaler og jeg har handlet alene. Til gengæld har vi flere gange holdt virtuel fredagshygge med gode venner og det har faktisk været balsam for sjælen. Det har fungeret. Hvis I ikke har prøvet det endnu, så gør det!
Jeg keder mig, mor!
Når man er på sociale medier pt., er der masser af kreative forslag til aktiviteter, der er masser af sjove opslag (for sådan håndterer mange af os jo sådan noget her…) og vi har da også forsøgt at gøre det hele lidt mere muntert med større eller mindre held. Men jeg har moret mig meget i forsøgene, hvilket faste læsere formentlig vil have opdaget på Instagram.
Vi har lagt rigtig mange puslespil! Og købt en del nye. Det er ellers længe siden, vi har lagt puslespil, men det er faktisk en super aktivitet, for det kræver ikke ret meget og alle har været forbi og lagt et par brikker hist og her. Vi har bagt – som alle andre! Ungerne har fået en del mere skærmtid end normalt, vi har gået ture, lavet små pranks med hinanden, tegnet og så har haven fået den helt store tur. Det bliver den pæneste have vi nogensinde har haft! Og så har vi spist alt for meget. Nogen af os… Og jeg kan godt afsløre, at de der Corona-kilo er ikke en myte! De er derude og man skal virkelig passe på dem, for de klistrer helt vildt! Jeg har ikke selv undgået dem…
Den næste måned skal vores to drenge stadig hjemmeskoles. Og det skal vi nok klare! Men når de ikke laver lektier, skal de jo lave noget andet og vi synes ikke, at skærm hele døgnet er sagen, så jeg er gået i tænkeboks for at finde på flere aktiviteter. Det er trods alt lidt sværere at være sjove og opfindesomme Mor, når børnene er 14 og 16 år, end når de er yngre.
Kongespil eller Kubb, som det også kaldes, er sjovt for både store og små. Og det er udendørs, hvilket jo er skønt, nu vi endelig har fået dejligt vejr (og når man synes, poderne trænger til frisk luft!).
Boldspil er altid godt! Vi har købt et basketnet, som er blevet sat op på væggen. Det kan man også hurtigt bruge noget tid på, når man trænger til at røre sig!
Fodbold er også et stort hit herhjemme. Og mine drenge synes altså det er allersjovest, hvis der er et mål at skyde efter…
Og hvis de ellers trænger til at røre sig, så kan man jo altid foreslå en rask omgang græsslåning, fejning af fliser eller at pille ukrudt. Det får dem sjovt nok ofte ret hurtigt til ikke at kede sig længere, når de hurtigt kommer i tanke om noget andet, som er meget sjovere!
Det er en underlig tid vi lever i og vi kan ikke gøre ret meget andet, end at passe på hinanden. Og så håbe på, at der ikke går alt for mange måneder før tingene bliver nogenlunde normaliseret igen.
Indtil da – pas på hinanden og stå sammen hver for sig.
Du kan sagtens følge min blog via de sociale medier, men er du tilmeldt, så får du direkte besked med det samme.
