Mest hverdag

Sikke et par uger!

De sendte par uger har været helt vilde! På både godt og ondt. Faste læsere vil muligvis huske, at vores mellemste brækkede en tå for 1,5 måneds tid siden. Det var super ubelejligt, for dels var der konfirmation, dels var der (og er der stadig) flere konkurrencer og opvisninger han skulle deltage i med sit Hip Hop-hold. Tåen fik aflastning til en vis grad, der blev valgt lidt til og fra og nu er der tilsyneladende ikke flere udfordringer der.

Konfirmation holdt vi for 2 uger siden. Vi var, som vel alle andre konfirmandforældre i år, lidt urolige for vejret, men det endte med at vise sig om ikke fra sin varmeste, så i hvert tilfælde smukkeste side lige den dag. Og vi havde en helt fantastisk dag.

Vi holdt konfirmationen hjemme og det giver selvsagt et behov for planlægning og forberedelse. Vi var også turen igennem sidste år, men selvom drejebogen var den samme, skulle det selvfølgelig tydeliggøres at det ikke var samme konfirmand. Så jeg har brugt lang tid og meget energi i at gøre det til en så fantastisk dag som muligt. Så da dagen var slut, var vi glade og meget trætte! Alt spillede 100% og konfirmanden havde “the best day of my life!”. Mission accomplished!

Der blev dog ikke lang tid at hvile på laurbærrerne, for ældsten havde ondt i det ene øje allerede lørdag. Jeg tænkte øjenbetændelse, men tirsdag var det stadig ikke godt og et opkald til lægen, satte pludselig gang i dagen. Vi startede hos egen læge, der sendte os akut til øjenlægen. Han kunne konstatere at trykket i øjet var alvorligt højt og sendte os derfor direkte videre til Rigshospitalets akutøjenafdeling i Glostrup efter dog at have startet behandling mod det høje tryk.

På Glostrup blev der undersøgt alverdens ting og de kunne konstatere, at der var tale om regnbuehindebetændelse med alvorligt forhøjet tryk som komplikation. Så vi blev efter nogle timer og mere behandling sendt hjem med en recept på 3 forskellige slags øjendråber. Dagen efter mødte vi igen op til blodprøver og røntgenfotos. Der kan ligge alvorligere sygdomme til grund for regnbuehindebetændelse, så det er nu under udredning.

Ældsten siden blevet dryppet 10 gange i døgnet og de fleste af prøverne har heldigvis haft det ønskede udfald. Vi mangler enkelte, men forventer også at de kommer tilbage som de skal være. Men kryds bare fingre! Undervejs har vi hørt ord som grøn stær, blindhed, synstab, grå stær, osv., så jeg kan godt afsløre, at mit hjerte har slået et ekstra slag op til flere gange. Man skal altså ikke miste synet som 15-årig! Det har ærligt talt været lidt angstprovokerende.

Vi har endnu et tjek i morgen tidlig, men umiddelbart går det vist fint, så jeg forventer bare at vi får at vide, at vi skal fortsætte udtrapning af øjendråberne.

Al den aktivitet af både godt og skidt, har tæret på energien og har også været en direkte vej til dårlige kostvaner. Jeg har simpelthen ikke haft overskud til at tænke i fornuftig kost, så det skal jeg lige tilbage til for jeg var faktisk inde i en rigtig god gænge. Nu sidder jeg igen med den mavepine, jeg i sin tid lagde kosten om for at få væk og bliver lidt irriteret på mig selv over det. Men der var altså vigtigere ting at tænke over.

Til gengæld er der nu noget rigtig dejligt at se frem til. På lørdag tager yngstearvingen og jeg nemlig til Italien på hendes 10-års tur. Da ældsten blev 10 år i sin tid, besluttede vi, at de skulle have en “dannelsesrejse” hver. Et sted de selv valgte og som var noget særligt. Hun har de sidste par år gerne ville se Pompeji, så det bliver næsten ikke mere oplagt end at tage på dannelsesrejse dertil, hvor H. C. Andersen tilbragte tid med at digte i skyggen af gamle templer. Der glæder jeg mig nu til også at bare at skulle nyde og hygge. Det trænger jeg nemlig til!



Du kan sagtens følge min blog via de sociale medier, men er du tilmeldt, så får du direkte besked med det samme.


Skriv et svar