Når ude føles som hjemme.

Vi har tilbragt efterårsferien i Frankrig. I Chartres, som vi boede i fra 2009 til 2012. Det var faktisk en spontan tur, som vi arrangerede efter vi kom hjem fra sommerferie, for vi kunne pludselig mærke, at det var alt for længe siden, vi havde været i vores andet hjemland og savnet var stort.

Vi pakkede bilen og kørte søndag, overnattede i Bastogne og ankom til Chartres mandag. Allerede når vi kan se på vejskiltene, at vi nærmer os, begynder sommerfuglene i maven at røre på sig og når der er er omkring 15 km tilbage, rejser de to tårne fra katedralen sig i horisonten og så er der fuld blafren hos sommerfuglene!

Vi ELSKER Chartres! Vi føler os i dén grad på hjemmebane og har det herligt, når vi går rundt i byen og ser om alt er, som det var sidst vi var her. Vi bor altid på det samme hotel og jeg vil tro, at det var vores 9. gang, denne gang. Hotel Grand Monarque er et klassisk fransk hotel, der sætter ære i at give deres gæster den bedst mulige oplevelse på både kost og logi. Vi kunne ikke drømme om at finde et andet hotel, for det er en del af oplevelsen at komme tilbage. Det var her Hr. H og jeg boede på vores pre-visit og det var her vi boede, da vi flyttede derned og ventede på vores flyttelæs.

Vi har stadig venner i Chartres. Drengene har et par gange besøgt skolekammerater, når vi kom og jeg har en skøn veninde, som jeg altid glæder mig ustyrligt meget til at se! Det er to år siden, jeg sidst så hende, så det var dælme tiltrængt at sludre på livet løs! Jeg mødte hende, da vores børn startede i samme klasse og hun har været en uvurderlig hjælp, når vi stødte på udfordringer i vores franske liv. Så jeg er heldig! Heldig, at have en veninde der, trods afstand og det at vi ikke taler så ofte, bare er der! Sådan en veninde skulle alle have.

Vi faldt meget hurtigt til, da vi i sin tid flyttede til Frankrig og jeg havde mere end almindeligt svært ved at skulle tilbage til Danmark. Men tiden som udstationeret har en ende og den kom bare alt for hurtigt. Frankrig har gravet sig dybt, dybt ind i vores hjerter og vil altid betyde meget. For vores datter har Frankrig en ekstra dimension, hun er nemlig født der og trods det, at vi flyttede derfra da hun var to og hun ikke taler fransk, betyder det faktisk rigtig meget for hende, at folk ved det.

Den sidste uge er således gået med sightseeing, besøg i vores gamle hood, indtagelse af franske lækkerier, middag på hotellets Michelin restaurant, Georges, venindetid, shopping og meget andet. Og bilen er lastet til bristepunktet med alt det vi måtte have med hjem.

Hjerterne derimod er tanket op med Frankrig og selvom ingen af os nogensinde er glade for at rejse derfra, er det lidt nemmere denne gang, da vi allerede har booket værelser til vores næste besøg i yndlingsbyen.

À très bientôt!