Vietnam, del 6 – Fra Halong Bay til Hanoi

Vi vågnede op til tørvejr, stadig mange skyer, men tørvejr. Og jeg må indrømme, at vi havde glædet os til at se Halong Bay i flot vejr, så jeg var faktisk en anelse skuffet over, at det tilsyneladende ikke ville komme til at ske. Forstå mig ret, alene det at være der og sejle rundt, var en fantastisk oplevelse, men en tidlig morgen i solopgangen ville jeg gerne have set. På den anden side kom vi jo afsted, i modsætning til det selskab, der skulle have været afsted et par dage tidligere, men som måtte aflyses pga dårligt vejr. Det ville være lidt utaknemmeligt at lade lidt regn og skyer ødelægge oplevelsen, ikke!? Men Tai Chi blev det altså ikke til.

De par timer der var, inden vi skulle tilbage til fastlandet stod ikke ubenyttet hen. Efter en dejlig morgenmad, blev det tid til at iføre sig redningsveste og hoppe i tenderen – båden, som sejlede os ind til øerne. Vi blev sejlet hen til Cua Van fiskerlandsby, en landsby PÅ vandet, vel at mærke. Ved “indgangen” til landsbyen, blev vi sat af og kom over i nogle traditionelle bambusbåde, som blev sejlet af kvinder fra landsbyen. De gav os på denne måde en tur gennem “hovedgaden”, så vi kunne få et indtryk af bylivet på vandet.

Det var en stor oplevelse at se landsbyen, at kigge diskret ind i de meget små og spartanske træhuse, der lå på pontoner af olietønder o.lign. Det er ikke svært at forestille sig, hvor slem en tyfon kan være, når man bor sådan! Tidligere har der været mange flere af disse landsbyer og med langt flere indbyggere, men regeringen har gjort et stort arbejde for at få folk til at flytte på land, så man ser dem ikke så mange steder mere. Landsbyerne har længe lidt under stigende forurening, både pga den store mængde turister, der besøger Halong Bay, men også fordi beboerne selv smider affald og spildevand direkte i vandet. Førstnævnte forsøger man at gøre noget ved, dels ved at begrænse mængden af turistbåde, der besøger området.  Der er allerede nu sat begrænsninger på hvor mange både, der må tage de længere ture i bugten og samtidig er landsbyer som denne i højere grad end tidligere blevet til en attraktion, som beboerne kan tjene lidt på. Ikke at det gør så meget ved det spildevand, de selv leder ud… Kvinderne, der sejlede os rundt, tjener ikke meget på det, så derfor er det, som så mange andre steder i Vietnam, af stor betydning for dem, hvis man som turist ikke er fedtet med drikkepengene. Hvad der for os føles som håndører, ER faktisk en hjælp derude og det er værd at huske på.

Tilbage på båden checkede vi ud fra kahytterne og den sidste times tid inden vi igen satte fødderne på fastlandet, blev brugt i baren, hvor der var arrangeret en vietnamesisk teceremoni.

Derefter var der kun tilbage at nyde den sidste korte tur indtil havnen og få de sidste indtryk af dette helt vidunderlige sted, printet godt ind i hukommelsen. En sådan tur kan godt anbefales alle, der kommer til Nordvietnam. Det har været en kæmpe oplevelse, fantastiske omgivelser, skøn båd og et fantastisk crew. Vi kommer meget gerne tilbage og gør turen igen. Og forhåbentlig i solskin næste gang.

Tilbage i Tuan Chau holdt vores vogn og guide og ventede på os og vores datter fik sagt farvel til alle sine nye venner. Hun tog dem virkelig med storm og der blev givet rigtig mange kram. Da vi havde afmønstret båden og var kommet helt op til bilen, kom een af de ansatte løbende for igen lige at få et kram og få sagt ordentligt farvel til hende.