
Vietnam, del 9 – Paradis på Six Senses Ninh Van Bay
Sidste stop
To ud af tre ugers ferie var nu gået og tilbage var en uges ren afslapning. Vi fløj fra Da Nang til Cam Ranh International Airport ved Nha Trang og ankom midt på eftermiddagen. I Lufthavnen stod conciergen fra Six Senses klar med et skilt med vores navn på og vi blev budt velkommen. Mens vi fik en forfriskning ved deres egen skranke, blev vores bagage kørt ud til bilen, der holdt og ventede. Vi skulle køre en lille times tid og derefter sejle for at komme til resortet.
Nha Trang bærer tydeligt præg af den rivende udvikling indenfor turisme, som Vietnam befinder sig i. Hele vejen fra lufthavnen og ind til Nha Trang lå det ene store byggeprojekt side om side med det andet. Der bliver bygget afsindig mange resorts langs kysten og de er store! Det er en pudsig oplevelse at se et resort med færdigt vejnet, p-pladser, beplantning osv, men hvor der endnu ikke er bygget ret meget. Der er ingen tvivl om, at de virkelig tror på en fremtid indenfor turisme og jeg er sikker på, at hvis vi kommer igen om 5 år, vil vi slet ikke kunne kende området.
Vi kørte igennem Nha Trang by på vejen og som også præg af turisme. Den kunne egentlig lige så godt have været en hvilken som helst anden badeby med alle dens hoteller, restauranter og barer. Egentlig ikke specielt interessant sådan blot ved en gennemkørsel. Vi holdt stille et par gange pga køer på vejen – rigtige køer, altså! – men ellers fortsatte vi bare videre langs kysten, der med sine mange bugter bød på fantastisk dejlig udsigt.
8-10 km nord for Nha Trang drejede bilen ned af en lille vej, der førte os ned til bugten. Kun et skilt ved vejen afslørede at vi nu var ankommet til Six Senses’ område. Vi blev vist ind i et lille hus, budt på kold ingefær/citrongræs the og kunne strække benene, mens vores bagage blev båret ombord på speedbåden, der lå parat til at sejle os over til resortet.
Velkommen til paradis
Ombord på båden tog vores datter og jeg plads helt forrest og der blev både grinet og hvinet, da vi fandt ud af hvor hurtigt den sejlede! Hold da op, det kildede i maverne. Da vi nærmede os bådebroen stod der en hel velkomstkomité og tog imod os og vi blev vist op i baren ved “paddy’en”. Vi blev checket in og afventede vores personlige butler – vores GEM, der skulle hente os i en lille golfbil. Bagagen blev kørt til villaen og imens fik vi en rundvisning af “Kitty”, som vores butler hed, på hele resortet.
Six Senses Nihn Van Bay ligger helt isoleret og det er kun muligt at komme dertil ad vandvejen. Der er megen beplantning og god plads mellem villaerne, så der er cykler til samtlige gæster, så man kan køre fra sted til sted, hvis man ønsker det. Ellers kan man ringe efter butleren, så kommer han eller hun og kører een derhen, hvor man ønsker. Hr. H og jeg gik nu det meste af tiden, for større er det heller ikke, men især drengene nød at cykle rundt og opdage det hele. Og eftersom der kun er een vej dertil, vandvejen, var vi fuldstændigt trygge ved at lade dem fare omkring på egen hånd.
Egen villa ved stranden
Vores villa var lækker! Og meget tropeagtig. Halvdelen af 1. sal er helt åben og der er kun lukket af til soveafdelingen. Børnene sov i stueetagen, som er lukket helt af, så alle kunne sove i nogenlunde fornuftig temperatur og uden at have for mange natlige møder med insekter. Og så var det nu engang også rart for os, for vi kunne nemlig ikke høre børnene i stueetagen om natten, når vi havde lukket dør til soveværelset. Men igen, der var helt trygt at være, så ingen bekymringer, hvilket jeg HELT sikkert ville have haft, havde det været et hvilket som helst andet sted.
Ved ankomsten blev vi inviteret til cocktail-party samme aften på “Drinks by the Bay”, for Six Senses havde vundet en pris for bedste resort-kæde i verden og det takkede vi naturligvis ja til! Så efter et bad og omklædning til lidt pænere, men stadig køligt, tøj, gik vi til cocktail-party og nød alle de kanapeer, cocktails og mocktails vi havde lyst til. Alt sammen “på huset”.
De kommende dage bød på en hel masse afslapning, badning i både vores private pool, den store fællespool og havet. Vi snorklede og så farvestrålende fisk og søstjerner, og børnene, der elsker vand, var mere i vandet end oppe af vandet. På landjorden var der også et rigt dyreliv med både aber, varaner, firben, gekko’er, sommerfugle, flagermus, krabber, frøer og masser af fugle.
Oplevelser for alle
Når man har et vis antal overnatninger på Six Senses Nihn Van Bay, følger der en daglig oplevelse med. De har et katalog med 16 forskellige valgmuligheder og vi valgte allerede hjemmefra, hvad vi gerne ville; Spa-dag for mor og datter, vietnamesisk cooking class, “Drinks adrift” solnedgangssejltur med drinks og kanapeer, hike over bjerget til privat strand, picnic på den private strand og “Sundowner” eftermiddagsdrinks med kanapeer ved vores villa.
Vi havde en herlig eftermiddag med madlavning og fik smagt mad, som nok ikke havde stået øverst på børnenes ønskeseddel. Men når man selv har lavet det, er det også sjovere at smage og man kan jo blive overrasket, når man sådan smager nye madvarer!
Gastronomi i højsædet
I det hele taget var maden på Six Senses utrolig lækker! Men det var ikke billigt at spise der, så en anden gang vil vi spørge til “full board”, for det ville godt have kunne betale sig. Man skal huske på, at vi de foregående to uger havde spist meget billigt, så da vi ankom til noget der ligner danske restaurationspriser, fik vi et mindre chok. Men ok, der manglede absolut ingenting!
Fabelagtig morgenmad
Morgenmaden var et kapitel for sig – og iøvrigt med i prisen – der var alt, hvad man kunne drømme om! Og så lige lidt mere. Hver morgen blev dagens morgen-shot serveret, så man kunne vågne på en god måde og så var det ellers bare at gå ombord i lige det man helst ville have. Een af de ting, jeg nyder rigtig meget, når vi rejser, er det store udvalg af frisk frugt. Og til morgenmad er der næsten ikke noget, jeg hellere vil have. Det skulle da lige være den Mimosa vi drak til. Altså udover, friskpresset juice og skøn vietnamesisk kaffe. Vi kunne sidde længe ved morgenbordet!
Det var også ved morgenbordet Kitty, vores butler, kom hen og fortalte om dagens program, hun holdt nemlig styr på ALT det vi skulle. Om aftenen i restauranten gik chefen himself rundt ved samtlige borde for at høre, om man var glad og tilfreds eller om der var noget, de kunne gøre for at ens ophold blev endnu bedre. Det er ikke en overdrivelse at skrive, at man i dén grad føler sig både set og hørt på den fineste og mest diskrete måde!
Gratis is
Ved den store fælles pool, hvor vi spiste frokost på “Dining by the pool” et par gange, var også et lille ishus, hvor man kunne få is lige så mange gange og lige så ofte, som man ønskede det. Helt gratis! Så drengene især cyklede vist forbi temmelig mange gange. Men det var altså også god is.
Børneklub
For yngstebarnet var der mulighed for at gå i “Sub Club”, børneklubben, og det gjorde hun glad og gerne selvom der ikke var andre danskere. For der var “Mocktail class” og det ville hun altså ikke gå glip af! Og da vi sendte ældsten over for at hente hende, kom han alene tilbage, for hun hyggede sig alt for meget til at skulle hjem.
Sejltur i solnedgangen
Drinks adrift-turen var en fin oplevelse. En dejlig sejltur på en times tid i den tidlige solnedgang, hvor vi sad på store puder på topdækket, mens der blev serveret drinks og kanapeer og vi nød udsigten ud over bugten, den varme luft og vinden i håret. Man kan nemt blive forfalden til sådan noget!
Magisk middag
De fleste aftener spiste vi på “Dining by the Bay”, der er hovedrestauranten. Det er et stort åbent rum med masser af hyggelige kroge og udsigt over bugten. Og det er en stor fornøjelse at sidde der og nyde sin mad og bare sidde og kigge ud over vandet. Den sidste aften havde vi dog bestilt bord på “Dining by the Rocks”, der er stedets “fine dining”-restaurant. Den ligger i den anden ende af resortet og højt oppe på klipperne, så det kræver, at man forcerer godt 200 trappetrin, inden man er fremme. Kitty kørte os derover og så gik vi selvfølgelig op.
Der fik vi en tasting menu, der var virkelig lækker og vi sad der på toppen og kiggede ud over bugten, mens solen gik ned. Hold. Nu. Op! Det var næsten magisk! Og for lige at gøre det endnu bedre for børnene, blev 3/4-dele af en lækker kage, som en fødselar ved et af de andre borde, havde fået, båret over til os. Fødselaren syntes, at børnene sad så fint og derfor skulle have resten af kagen. Så ingen gik sultne fra bordet! Og Hr. H og jeg blev da lidt stolte over, at vores børns manerer ligefrem blev bemærket af de andre gæster!
Mor-datter spa
Dagene på Six Senses gik med at spise, bade og hygge og så med en enkelt aktivitet i løbet af dagen. Tøsebarnet og jeg brugte et par timer i spaen den ene dag, hvor vi fik den helt store manicure-behandling. Det var hendes første gang i en spa, men efter hendes tilfredse udtryk at dømme, så bliver det vist ikke sidste gang. Hun nød det absolut lige så meget som jeg gjorde!
Strabadser og beach picnic
Den sidste hele dag, skulle vi på hike, 4 km over bjerget og ende på en privat stand med picnic gjort klar. Desværre viste det sig at Tøsebarnet var for lille, man skulle faktisk være 14 år, men det havde ingen fortalt os, heller ikke vores GEM, selvom vi havde talt om det flere gange. Øv! Så stod vi der, klar til at gå, og kunne ikke have hende med. Turen var alt for svær. Heldigvis havde hun allerede stiftet bekendtskab med børneklubben, så det endte med at hun kom derhen, mens vi gik og så blev hun sejlet ud til stranden med speedbåd, da vi ankom.
En let, lille vandretur?
I mellemtiden gik vi andre en god lang tur. Det var 38 grader og solen bagte fra en skyfri himmel. Selv guiden, der går turen flere gange om ugen, syntes at det var ualmindeligt varmt! Vi kravlede og klatrede, gik af smalle stier med høje stigninger og stejle kanter, så yngsten havde aldrig klaret det! Drengene var mega seje og havde lange nok ben til at kunne gennemføre, men hold nu op, det var en hård tur! Vi skulle gennemføre på max. 2 timer pga. solen og varmen og vi klarede det på 1,5. Og var meget varme, forpustede og trætte da vi nåede stranden. Og meget stolte! Det var så hård en tur og jeg nåede en enkelt gang at tænke, at det var vanvittigt, men vi klarede det. Som dansker er det svært at forholde sig til at 4 km kan være så lange!
Afslappende picnic
På standen satte vi os under det eneste træ og efter et par minutter kom speedbåden med både picnic og vores datter. Hun havde haft det herligt, så det var dejligt, når nu hun ikke kunne hike med os andre. Picnic’en ankom i 4 store kasser og der manglede absolut ingenting! En stor køletaske med drikkevarer; vand, øl, friskpresset frugtjuice og sodavand, en stor kasse med mad; sandwiches, salater, frugt, forskelligt kød og kage og ellers var der tæpper, puder, dækkeservietter, service osv. Der manglede INTET! Vi fik udleveret en emergency-phone i tilfælde af – ja – emergency og så forlod alle andre end os stranden. De kom så tilbage 2 timer senere, hvor vi blev hentet i speedbåd og sejlet tilbage.
Vi havde faktisk taget snorkleudstyr med, men vi var ret flade efter hiken og det var afsindigt varmt, så vi nød faktisk bare at sidde i skyggen og slappe af med al den lækre mad. Og da vi senere kom tilbage til resortet, strøg vi alle direkte i poolen og bare slappede endnu mere af.
Tak for denne gang
Efter en lille uges tid var det blevet tid til at sige farvel til både Six Senses og Vietnam. Inden morgenmaden tog 4 af os en snorkletur i revet, der ligger et par meter ude fra stranden og efter en skøn sidste morgenmad OG mimosa, hoppede børnene ombord i en lille båd med glasbund, så de kunne kigge lidt mere på revet sammen med en guide. Det passede os fint, for så kunne vi få pakket ned, inden vi blev hentet af “Kitty” og kørt ned til kajen, hvor vores båd lå og ventede på at sejle os tilbage til fastlandet.
Tilbage på fastlandet gik turen til lufthavnen, hvorfra vi fløj til Saigon. Derfra fløj vi videre til Singapore og fra Singapore hjem til København. En meget lang tur, så vi var noget brugte, da vi landede i Købehavn kl. 6 om morgenen. Heldigvis havde børnene fået sovet en del, så vi klarede det meste af dagen uden lure, så vi kunne få bugt med jet-laget hurtigst muligt.
Et bittersødt farvel
Normalt, når vi har været hjemmefra et par uger, glæder vi os til at komme hjem igen, men ikke denne gang. Vi kunne alle sagtens være blevet længere og jeg var faktisk rigtig trist ved tanken om at skulle forlade Vietnam. Landet har i dén grad taget os med storm! Ikke kun det totalt luksuriøse Six Senses, men hele Vietnam. Fra Mai Chau i Nord til Six Senses i syd. Vi er enige om, at vi meget gerne vil tilbage dertil en anden gang og vi kan kun anbefale andre ikke at vente for længe med at tage derud. Turismen spirer og er ved at få et godt tag i landet, så der vil helt sikkert kun komme flere turister fremover. Det er nu, det er autentisk.
Du kan sagtens følge min blog via de sociale medier, men er du tilmeldt, så får du direkte besked med det samme.
