-
Det meste af livet består af hverdage…
Så det gælder om at få det meste og det bedste ud af dem. Dertil kommer selvfølgelig ferierne, weekenderne og alle de andre dage, men de flestes liv består mest af hverdage. Hvad enten hverdag betyder op kl. 6, hektisk morgen indtil alle er ude af døren, hurtig aftensmad og putning, eller er lig med en stille kop kaffe ved morgenbordet inden man går i gang med hjemmearbejde, så er det der kendetegner hverdagene bedst, at de ligner hinanden ret meget. Dag efter dag. Min hverdag starter også forholdsvis tidligt. Børnene skal op og gøres klar til skole, der er madpakker, der skal smøres (dem klarer min mand dog!)…


