Mest hverdag

Om ansvar og lus.

I sidste skoleår vrimlede det i en lang periode med lus på børnenes skole og trods adskillige opfordringer både over intra og direkte fra skolen, var der tilsyneladende forældre der enten ikke gad kæmme eller også havde de vildeste skyklapper på og tænkte, at det intet havde at gøre med deres børn.  Det vrimlede i sådan en grad, at skolen til sidst følte sig nødsaget til at indføre kæmmedag P... skolen (!) i forsøget på at blive lusene kvit. Really!?! Skal det virkelig være nødvendigt? Er det virkeligt så svært lige at få kigget poderne igennem med jævne mellemrum? Kom lige ind i kampen!

Vi fik for første gang lus der, sidste år. Ikke i vores lille datters meget lange hår, men i vores store søns helt korte hår! Behøver jeg pointere at hverken længde på håret eller alder og klassetrin bør have betydning for om man får kæmmet? Og at lusene ikke kommer fordi håret er fedtet eller beskidt?

I går, een uge inde i skoleåret, 1(!) uge! Kom vores datter hjem med lus. Dybt suk!!! Allerede!? Jeg behandlede og kæmmede i 2 timer, (så det blev købepizza istedet for hjemmelavet) og fandt 3 bittesmå æg. Intet levende, heldigvis, men er der æg, må der nødvendigvis have været mindst en levende lus. Den var så heldigvis flyttet igen.

Kære forældre til skolebørn. Kunne vi ikke godt lige tage os sammen ALLESAMMEN og få kigget og kæmmet – og behandlet, hvis nødvendigt!?! Det er faktisk ikke så svært og hold nu op, hvor ville det være dejligt hvis vi kunne tage et fælles ansvar og få de små kryb ud af håret!

Der findes flere fremragende lusemidler på markedet og endda også forbyggende midler. Dem brugte vi sidste år og det gør vi igen nu.

Tag ansvar og få lusene ud!



Du kan sagtens følge min blog via de sociale medier, men er du tilmeldt, så får du direkte besked med det samme.