Rejseliv

Vietnam, del 2 – Street food tour i Hanoi.

Efter en god nats søvn, vågnede vi op til vores første hele dag i Vietnam og var faktisk rimeligt friske.

Vi skulle mødes med vores guide, Singh, i foyeren kl 9.00 og afsted på streetfood tour. Dagen forinden havde han spurgt ind til allergier, børnenes præferencer og om hvor kulinarisk eventyrlystne vi var.

I forhold til allergier var vi godt forberedt hjemmefra, da yngstebarnet har svær cashew-allergi og derfor er udstyret med to Epi-penne, så jeg havde fået fremstillet et antal “visitkort”, der på vietnamesisk advarer i klare vendinger om faren ved at servere cashewnødder for hende. Dem brugte vi dagligt og kan klart anbefale andre at gøre det samme! Man kan ikke regne med dels at de forstår hvad man mener, selvom de ser sådan ud, dels at de faktisk vil indrømme at de ikke forstår. Vi har oplevet det et par gange, især i Asien og det virker som om, at man for at være høflig bekræfter det man taler om. Også når det faktisk ikke er forstået. Så man kan roligt tale om misforstået høflighed.

Street food finder man overalt i Hanoi. Rigtig mange af salgsstederne består ikke af andet en et lille kogeblus og en bakke med de madvarer, der tilberedes. Jeg må indrømme, at jeg ikke umiddelbart var helt pjattet med at spise mad fra sådanne steder, for man tænker jo altså over hvordan hygiejnen er og jeg havde ærlig talt ikke lyst til at starte ferien med en omgang feriemave. Men nu havde vi jo Singh med og regnede derfor med at han valgte steder, som han og EXO Travels, kunne stå inde for.

Vi startede ganske få meter fra hotellet, på en meget lille.. tja.. restaurant, kan man vel ikke kalde det, cafeteria, måske? Bænket ved et metalbord på små kulørte plastikskamler fik vi serveret turens første måltid; en skål dampende varm pho bo, kyllingesuppe med nudler og friske krydderurter. Yngstebarnet var solgt på stedet og spiste rub og stub! Og pho bo forblev hendes klare favorit hele ferien igennem.
Singh fortalte, at hver familie har deres egen opskrift på kyllingesuppen, som bliver sat over meget tidligt om morgenen og så står og simrer til den er klar. Nudlerne fremstilles også dagligt og er man vietnameser, kan man smage om de ikke er friskfremstillet, de får nemlig en syrlighed som ikke er rar, blev vi fortalt. Hjemme i Danmark bruger vi jo tørre nudler, men det er da en udfordring der må prøves; at fremstille friske nudler. Vi har endnu ikke prøvet, men det kommer!
Ved indgangen blev der kogt og stegt og der blev solgt både færdige måltider og ingredienser, f.eks. tørret ål.

Dernæst gik turen til et af de utroligt mange markeder, som findes overalt. Det gælder om at vide hvad man finder hvor og udvalget er stort! Der er ganske vist langt fra et dansk supermarked til et vietnamesisk marked og jeg er ikke sikker på at de danske fødevarermyndigheder ville lade stå til ret længe, men det som er bemærkelsesværdigt er, at selvom der ligger kød på papkasser, lugter der ikke og vi så ingen fluer trods varmen på omkring 33 grader. Alt er simpelthen helt friskt. Enten friskslagtet eller slet ikke slagtet før det bliver solgt. Således er der kaniner, høns, ænder, frøer, fisk og meget andet i bure, net og baljer og der slagtes ikke mere, end der bliver solgt.

Det er en helt fantastisk oplevelse at gå rundt og indsnuse både indtryk og dufte på markedet. Der er en udvalg af frugt, grønt, krydderurter og meget mere, som vi kun kan drømme om herhjemme og det er sjovt at høre børnene tale om det de ser. Jeg kan godt afsløre, at der både var begejstring og væmmelse. Men uanset, er det en kæmpe oplevelse.

Vietnamesere bruger store mængder friske krydderurter i og til maden og der er mange arter, som vi aldrig har set før, så nysgerrigheden for at smage var stor.

Næste stop på turen lå på et hjørne midt mellem markedsboderne. Endnu engang blev vi bænket på små skamler og fik serveret et måltid, der stadig står for os som noget af det bedste fik fik på hele turen. Vi fik små fyldte rispandekager, der var stegt og så med en sauce og friske krydderurter til. Det var en smagseksplosion af de store og med både blødt, sprødt, friskt og spicy. Hold nu op, det var lækkert! Tænk engang, at man kan trylle S... meget på et gadehjørne!

Der blev heldigvis ikke sparet på portionsstørrelserne, så vi kunne virkelig nyde maden, men glemte nok lige at dels var der stadig et par stop, dels er appetitten altså ikke helt så stor i 30+ grader, så allerede her kunne vi godt mærke, at det nok ikke var sulten der trykkede allermest.

Turen går til Vietnam
kr. 210 hos Bog & Idé

Turen gik videre gennem den gamle bydel og næste sted bød på både borde og skamler i europæerhøjde – og både suppe med 3 slags svinekød og forårsruller. Singh var rigtig flink til at instruere os i, hvordan man spiser maden “rigtigt”. Det foregår naturligvis med pinde – og en ske til suppen – og man anretter det bid for bid. På bordet stod også små chilier. Små STÆRKE chilier! Hr. H og mellemsten testede dem og fik, om muligt, endnu flere svedperler på panden. Det siges, at de smager rigtig godt, men jeg kan nu ikke helt se mig ud over den brændende fornemmelse, der følger med den gode smag, så jeg holdt mig til de lidt blidere versioner.

Godt mætte gik vi videre for at få dessert og endte på cá fê, hvor vi fik frugtsalat med risgelékugler, kokosmælk og isterninger. De fleste der rejser ved jo godt, at man normalt bør undgå isterninger, da man ikke ved om de er lavet af postevand, men vi fik det faktisk dagligt og havde slet ingen maveproblemer. Måske var vi heldige…? Gelékuglerne stødte vi på en del gange. De er lavet af sticky rice og er egentlig bare sød gelé, jeg kunne nu godt lide dem og børnene syntes de var sjove at mase i munden. Og det er jo faktisk noget af det, der er sjovt ved at rejse; at opleve, smage og prøve ting, som man ikke har prøvet før, ikke?!

Sidste stop på dagens planlagte program var en café, hvor vi fik noget koldt at drikke. Det var også tiltrængt efter 4 timers vandring og spisning. Børnene fik vandmelon-smoothie, hvilket iøvrigt var det helt store nummer for dem på hele turen. Jeg vil tro at de har drukket ti vandmeloner hver! Jeg fik en kaffe/kokos-smoothie, for det måtte lige prøves. Og selvom jeg egentlig ikke er vild med kokos, så vandt det altså lidt i Vietnam og jeg nåede at drikke rigtig meget kaffe med kokosmælk.
Men kender ikke alle det? Altså, at noget bare smager anderledes, når man er på ferie? Jeg husker, at jeg fik Nutella hos min farmor som barn og det smagte bare ikke helt lige sådan, hvis vi sjælden gang havde det hjemme…

Singh fulgte os herefter tilbage til hotellet og der gik ikke ret lang tid, før ungerne stod klar i badetøj og svømmebriller for at tage elevatoren til 11. etage. Så mens de badede og havde det herligt, kunne vi passende nyde en Hanoi Beer – eller to, der var jo happy hour – på liggestolene, mens vi planlagde aftenens middag. Hr. H har tidligere besøgt Hanoi og han spiste dengang på Madame Hien, som er en fransk-vietnamesisk restaurant beliggende i et hus fra kolonitiden, hvilket han huskede med begejstring, så vi fik reserveret bord via deres hjemmeside og slappede så bare af et par timer.

Hanoi Beer roof top pool

Det er lidt sjovt, for man véd jo godt at 30-35 grader er varmt, alligevel synes jeg ikke man helt kan huske fornemmelsen fra gang til gang, det er altså utroligt, som man bare kan svede af at lave ingenting! Og ingenting var det vi lavede og det der bare føltes allerbedst lige der. Og hvis der ikke er plads til ingenting på ferien, hvornår skulle der så være det?

I øvrigt fik vi den mest fantastiske middag på Madame Hien om aftenen. Hr. H og jeg fik 7 retters tasting menu med vin og børnene fik en 3 retters børnemenu. Alt sammen meget vellavet og velsmagende. Så kommer du forbi Hanoi, kan vi kun anbefale, at du besøger Madame Hien.

Madame Hien Hanoi menu

Læs med om vores videre tur her.



Du kan sagtens følge min blog via de sociale medier, men er du tilmeldt, så får du direkte besked med det samme.