Jul,  Mest hverdag

Drillenisserne kommer! Er I klar?

Indeholder reklamelinks

Om kort tid er det som bekendt d. 1. december og i mange børnefamiliehjem betyder det også starten på en lille måneds magi og (næsten) uforklarlige hændelser. I hvert tilfælde for børnene… For forældrene, derimod, kan det også betyde et større eller mindre arbejde med at finde på og forberede magien og drillerierne. Og det er her, jeg kan hjælpe lidt, for vi har efterhånden en del års erfaring med nissemagi og den vil jeg gerne dele ud af.

Det første der sker her på matriklen, er ofte at der dukker små tegn på nissen snarlige ankomst op. Det kan være en lille postkasse på væggen, en kost eller et par træsko. Alt sammen i miniaturestørrelse naturligvis. I løbet af et par dage dukker mere og mere op og kulminationen er naturligvis en nissedør med krans på døren und alles.

drillenissens kost og spand til nissedør
Nissedør til drillenisser

Nissedør med 8 dele

96 kr. hos Mystone

Nissedør med 6 dele - Grå dør

83 kr. hos Mystone

Nissedør med 6 dele

90 kr. hos Mystone

Nissedør med 6 dele - Rød dør

83 kr. hos Mystone

Det Gamle Apotek - Nissedør Grå 6 dele

70 kr. hos Emmalys

Nisserierne stopper naturligvis ikke der og der er masser af muligheder for sjov af mere eller mindre tidskrævende karakter. Hos os laver nisserne flest løjer om natten, så børnene opdager det om morgenen.

  • Farvet mælk – kom et par dråber frugtfarve i mælken og se børnenes overraskede udtryk om morgenen, når havregrynene svømmer rundt i blå mælk.
  • Miniskumfiduser i müslien – stort hit, som kun gør morgenen sjovere
  • Spor af ris fra køkkenet og hele vejen ind til nissedøren
  • Små fodspor i mel drysset ud på køkkengulvet
  • Toiletpapir hele vejen rundt om spisebordet
  • Pakke barnets stol ind i gavepapir
  • Bamsefest på børneværelset. Sæt bamserne i rundkreds på gulvet mens barnet sover og drys lidt pebernødder og krummer i midten af kredsen
  • Små sedler til barnet fra nissen; f.eks. anmodning om risengrød, hvis der ikke allerede er serveret for ham. Eller “lovning” om værre drillerier, hvis risengrøden var kold, der ikke jules nok osv.
  • Julepynt der dukker op af sig selv. F.eks. lidt lametta, som stikker ud af loftslemmen
  • Putte ris i børnenes sko
  • Stille alle sko op på en lang række gennem hele huset
  • Putte salt i sukkerskålen
  • Lave spor af f.eks. pebernødder, som leder til en lille gave
  • Binde strømper sammen til en lang “snor” og hænge den op
  • Hænge guirlander – mange – op foran barnets dør
  • Male overskæg på barnet mens det sover. Brug en makeup-pen, så det kan komme af igen
  • Give barnet neglelak på mens det sover
  • Vende vrangen ud på alt overtøj
  • Pak skolebøgerne ind i gavepapir og -bånd
  • Pak madpakken ind som gave
  • Gemme ting og lægge små sedler hvor nissen skriver, at man kan få dem tilbage i bytte for f.eks. en tegning, et julehjerte, en pebernød osv
  • Stable alle barnets bøger i en bunke midt på gulvet. Pas på de ikke vælter og vækker barnet!
  • Pynte store indendørs planter med underbukser
  • Binde julebånd om alle møblerne
  • Fylde badeværelset med balloner
  • Klæde bamserne ud i børnenes tøj og sætte dem på deres pladser ved spisebordet
  • Bind stolene ved spisebordet sammen under bordet
  • Klip tandbørstehårene af – men hav en ny parat
  • Hæng julepynt på på børneværelset i løbet af natten
  • Hæng lanterne med “ægte” stjerner op og skriv en seddel fra nissen om at stjernerne er en gave til barnet.
juledekoration og led lys

Der er mange flere sjove ting, man kan finde på. Det er faktisk kun fantasien, som sætter grænser. Og så er det en god ide at overveje hvilke dage man gør hvad, for der er ting, som er sjovest de morgener, hvor man ikke har alt for travlt.

Har du nogle gode ideer, som ikke er på listen? Så skriv endelig en kommentar, så kan det komme med :-)

Og husk, det skal være sjovt og hyggeligt, for det er jo faktisk det, det handler om. Om børnene tror 100% eller ej betyder ikke så meget, for det kan være lige så sjovt at lade som om man tror, som faktisk at gøre det.

Rigtig god drille-fornøjelse!



Du kan sagtens følge min blog via de sociale medier, men er du tilmeldt, så får du direkte besked med det samme.


Leave a Reply