Mest hverdag

Hverdag igen efter sommerferien

Mandag morgen startede hverdagen igen for vores familie. Efter 7 ugers dejlig sommerferie med masser af oplevelser, blev det tid til skole igen. En kort dag, bevares, børnene skulle kun være på skolen i 1,5 times tid for at sige hej til kammeraterne og have udleveret bøger, men vi skulle hverdags-tidligt op.

Vi har været 3 uger i Vietnam i sommerferien og kom hjem i torsdags og er vist ikke helt sluppet af med jet-lagget endnu, så bortset fra yngste skud på stammen, der allerede var klar ved 5(!)-tiden, var vi nu ret trætte. Men alle var glade og glædede sig til at sludre med kammeraterne igen.

Og så sluttede dagen iøvrigt på ingen måde hverdagsagtigt for de voksne! Vi tog nemlig i Parken og hørte Robbie Williams og havde en fest! Hold nu op, det var stort! Det kan godt være, at anmelderne ikke synes det var fantastisk, men vi og de knap 50.000 andre der var der, havde en fest! Så 5 ud af 5 stjerner fra mig!



Du kan sagtens følge min blog via de sociale medier, men er du tilmeldt, så får du direkte besked med det samme.