En anderledes vinterferie

Ferie-vibes

Det er søndag eftermiddag og jeg sidder med min kaffe i stuen. Hr.H. sidder i sofaen og hoster. Han er ellers aldrig syg, men et eller andet har fået skovlen under ham. Ungerne sidder og tegner, så der sker ikke ret meget lige nu.

Vi havde ikke planlagt ret meget i vinterferien i år. Lidt udflugter, lidt legeaftaler, lidt besøg hos familie og venner og så en omgang Dining Week. Og det glædede jeg mig til, altså det med ikke at skulle en hel masse. Og bare koble helt af…

På ondt…

Sådan blev det bare ikke. Fredag inden ferien ringede sundhedsplejersken fra skolen for at tale med os. Hun havde haft ældstearvingen til samtale og var bekymret over nogle ting. Blandt andet over hvor presset han føler sig over lektiebyrden. Han er ordblind og vi ved godt, at han til tider er presset, men vi vidste åbenbart ikke HVOR presset han føler sig. Han går i 8. klasse. Samtidig er det nu, eleverne får deres første “uddannelsesparatheds-vurdering” og det gør ikke presset mindre, skulle jeg hilse at sige.

Så med ondt i mor-hjertet har vi nu gjort en ihærdig indsats for at finde ud af, hvordan vi både nu og fremadrettet bedst muligt kan støtte ham, så han ikke allerede nu brænder ud. Der er heldigvis muligheder for hjælp, når man er ordblind og han har da også været udstyret med en såkaldt IT-rygsæk i nogle år og pt. ser vi på muligheden for et år på en ordblindeefterskole, så han kan blive klædt godt på til fremtiden. Men av, hvor gør det ondt, når ens børn ikke trives.

Ferien blev også på anden vis mere trist end håbet. Vi mistede i tirsdags et nært familiemedlem og selvom det ikke var helt uventet, gør det ondt. Så vi har brugt tid på at tale og trøste især vores 9-årige, der ikke kan huske at have oplevet et dødsfald før. Hun var kun 2 år sidst vi mistede, så det husker hun selvfølgelig ikke. Men det har givet anledning til store bekymringer om døden og hvem der er næst, så vi har måtte håndtere store og svære tanker de sidste par dage. Vi taler om bisættelsen, der endnu ikke har været og om hvor vigtigt det er at være til “grav-øl” bagefter, hvor man igen kan hygge sig og måske endda grine af anekdoter om afdøde. Det er lidt svært at forstå når man kun er 9 år.

Well, det kan være svært at forholde sig til når man er 47!

Og på godt…

På den hyggelige side har vi taget et par småudflugter. Yngsten er meget arkæologi-interesseret, så da det lokale museum gav mulighed for at grave efter oldtidsfund, måtte vi naturligvis derned. Nu var det godt nok en større sandkasse, der skulle graves i, men det var sjovt for både hende og os.

Vi smuttede også forbi Dansk Farmacihistorisk Samling på Pharmakon i Hillerød, hvor der var åbent her i ferien. Det er en udstilling med og om lægemidler og -maskiner fra de sidste hundrede år eller mere og der kan både ses ægte ægyptisk mumie i pulverform, spanske fluer, cigarer til brug af astma-behandling og meget mere. Det er rigtig sjovt at se og selv vores teens syntes det var spændende! Succes.

Ældsten inviterede et par venner og så blev der ellers holdt LAN-party til den helt store guldmedalje! Det er en pudsig oplevelse at opleve børnene blive større og se hvordan de bliver mere og mere selvstændige. De havde det enormt hyggeligt i deres “hule”, hvor lyset var blåt, der blev råbt højt, når nogle lavede et “kill” og chipsene og sodavandet flød i rigelige mængder. Skønt at opleve som forælder!

Ugens sejeste oplevelse

I går drog vi så afsted mod Frederiksborg Slot, hvor der i disse dage er en særudstilling med kostumerne fra DR’s julekalender “Theo og den magiske talisman”. Yngsten er fuldstændigt pjattet med Theo, så den måtte vi selvfølgelig se. De er altid gode til at lave små opgaver til børnene på museet og det var der da også denne gang. Så vi fik kigget på kostumer og løst opgaver og taget en hel masse billeder! Der var ikke så mange andre, for vi var kommet for sent ud af døren og der var ikke så længe til lukketid.

Og så lige da vi stod og var næsten færdige, kommer to unge mennesker gående ind i rummet. Der gik lige et øjeblik, før vi så hvem det var. Og yngsten blev fuldstændig starstruck og mundlam! Det var nemlig Kian og Safina, også kendt som Theo og Simone, der kom! De var også oppe for at se udstillingen og stillede gladeligt op til en lille snak, fotografering og autografer. Så søde var de! Og yngsten, ja hun gik der fra med et kæmpe smil, adskillige “OMG” og var ikke til at skyde igennem. Og hun glæder sig rigtig meget til at vise billedet frem i skolen i morgen! Jeg tænker, at sådan et billede kan give rimeligt meget street-credit i 2. klasse!

I dag slapper vi af. Hr. H har været lidt småsløj og vi andre er vist bare lidt søndags-sløve. Skolen starter i morgen, så der skal lige pakkes tasker og gøres klar iøvrigt. Og sådan går en uges ferie hurtigt! På godt og ondt.