Mest hverdag

Telefonsamtaler med børnene…

Vores mellemste på 12 år skal med en kammerat hjem at sove i dag og vi aftalte, at han lige skulle ringe til mig, når de var kommet frem.

Ringeringering!
“Det er mor”
“Hej det er (mellemstens navn)”
“Nå, er I kommet hjem til T nu? Har du spurgt, hvornår vi skal hente dig i morgen?”
“Næ, det har jeg ikke lige…”
“Nå ok, jamen så må vi lige tale sammen senere, ikke”
“Ja, hej-hej”
“Så må I hygge jer, kan I hygge jer, skat?!”
“Hej-hej”
“…”

Det er altså ikke nemt at tale med sådan en dreng!

Storebror på 13 er om muligt endnu sværere. Og har faktisk altid været det. De samtaler slutter som oftest meget hurtigt med:
“Har du mere at sige?”
“Øh…”
“Ok, hej-hej”
“…”

Og når man nu bare gerne vil tale lidt med sit afkom! Det er jo også, hvis de er på lejrskole eller væk af andre årsager og man ikke har set dem i flere dage!

Næ nej, så er det straks en anden sag med vores datter. Godt nok lærte hun sent at tale forståeligt pga. verbal dyspraksi, så hun var 5,5 år før det for alvor var muligt at føre en samtale med hende i telefonen, men jeg skal da lige love for, at hun er kommet efter det! Der kan man godt afsætte god tid, lave kaffe og nå at drikke den OG lægge vasketøj sammen, mens hun fortæller. Og man skal bare lige huske et par “Nå” og “ok” ind imellem, så har man sit på det tørre!

Det er sjovt, at der er så stor forskel og mor her må nok bare indse, at drengene skal spændes fast, hvis jeg skal have en længere telefonsamtale med dem og ellers må jeg vist bare vente, til de kommer hjem igen…

Hvordan er det hos jer? Er det også pigerne, der er mest meddelsomme?



Du kan sagtens følge min blog via de sociale medier, men er du tilmeldt, så får du direkte besked med det samme.


Skriv et svar