Mest hverdag

Undskyld!

I dag har Godhavnsdrengene og andre tidligere anbragte børnehjemsbørn fået en officiel undskyldning. En undskyldning der i mine øjne er helt på sin plads.

Der har været meget polemik om, hvordan nutidens politikere og nutidens samfund kan påtage sig ansvaret for fortidens synder. Og kan man egentlig gøre det? Altså påtage sig ansvaret for noget, man ikke selv har været en del af? I mine øjne kan man ikke lade være, når omstændighederne er så grelle, som de er her.

Godhavnssagen er desværre ikke den eneste skamplet i Danmarks socialhistorie og det er derfor yderst vigtig, at hver og een af dem kommer frem i dagens lys. Det er vigtigt, at fortidens synder kommer for dagen, at fortidens uret og fejltagelser bliver italesat, så historien ikke får lov at gentage sig.

Det er min opfattelse, at der stadig sejler børn rundt i forsorgssystemet, som heller ikke får den kærlighed og omsorg, de har krav på og brug for. Og det er ikke godt nok. Vi skal gøre det bedre.

Børn skal have tryghed, kærlighed og omsorg. Uanset. Altid.

Min hjerte brister og tårerne flyder over, når jeg hører om de uhyrligheder, de stakkels børn har måtte gennemleve. Det er fuldstændigt uacceptabelt. At man kan få sig selv til at behandle et andet menneske sådan!? Og så endda de børn, der i særlig høj grad havde brug for omsorg! Jeg kan slet ikke begribe den ondskab. Selvfølgelig skal de have oprejsning igennem en undskyldning. Selvfølgelig!

Tryghed. Kærlighed. Omsorg. Uanset. Altid.



Du kan sagtens følge min blog via de sociale medier, men er du tilmeldt, så får du direkte besked med det samme.


Skriv et svar