Mest hverdag, Uden mad og drikke..

Hverdags-mirakler.

Jeg havde en idé om at aftensmaden skulle bestå af oksekød i strimler, spidskål og pitabrød, men helt hvordan, havde jeg ingen idé om! Og da kl. blev 17, kunne jeg ikke rigtig trække den længere, det var nu ikke lysten der trak, men mellemsten går til Hip hop kl. 18.15 og skulle gerne nå lidt mad inden da.

Jeg er som regel bedst med en opskrift. Jeg er ikke ret god til bare at bikse sammen, det er i høj grad Hr. H’s gebet, han er til gengæld også rigtig god til det. Men altså, de opskrifter jeg lige kunne google mig frem til, krævede at kødet, som minimum, skulle marinere i 4 timer… Og nej, det kunne jeg jo ligesom ikke nå.

Så jeg gik bare igang og håbede på det bedste! Kødet blev stegt af, der kom lidt løg og hvidløg ved og så et gavmildt drys Garam Masala og salt/peber. Og til slut vendte jeg fintsnittet spidskål i. Det så sådan jævnt kedeligt ud! Jeg rørte en dressing sammen af creme fraiche, hvidløg, spidskommen, koriander og chili. Pitabrødene i ovnen (kender du iøvrigt tricket med lige at gøre dem lidt våde inden? Det giver super lækre brød! Prøv det) og så på bordet med det hele, hvor alle tre unger så forholdsvis skeptiske ud. Men ok, det var også bikset meget hurtigt sammen og uden de store kunstneriske indslag.

Og så indtraf miraklet! Alle – og jeg mener ALLE – fik julelys i øjnene efter første bid. Det smagte VILDT godt og der endte simpelthen med at være for lidt. Yes mam, Mor kan improvisere! Velbekomme.

Og der er iøvrigt allerede indløbet bestillinger på turbo-shawarma til “snart, Mor!”

Sådan kan man blive så overrasket på en ganske almindelig mandag…

 



Du kan sagtens følge min blog via de sociale medier, men er du tilmeldt, så får du direkte besked med det samme.


2 thoughts on “Hverdags-mirakler.

    1. Ha ha, ja..! Jeg har jo skrevet her, hvad jeg brugte, så det eneste, jeg rigtig skal huske er, at vi skal lave dobbelt så meget næste gang :D

Skriv et svar