godnathistorier for rebelske piger
Mest hverdag

Det stærke køn

Kvindernes internationale kampdag.

Det lyder stærkt, ikke?! Kvindernes kamp for at bestemme selv.

Da jeg i sin tid blev hjemmegående, stødte jeg indimellem ind i kvinder, der syntes at jeg ødelagde kvindekampen. At jeg ødelagde bestræbelserne på at komme væk fra kødgryderne og smide bh’en. Jeg har været hjemmegående i godt 15 år og kan heldigvis mærke en ændring i opfattelsen af “os skruebrækkere”, der tillader os, at synes det er fedt at være hjemmegående husmor.  De seneste par år er der kommet flere af os og det er længe siden, jeg er stødt på halvfornærmede og halvkrænkede udearbejdende kvinder, der har stillet spørgsmål til mit bidrag til kvindekampen og samfundet iøvrigt. Og det synes jeg er dejligt!

Retten til at vælge

For i mine øjne handler kvindekampen i dag ikke om at alle kvinder skal ud af hjemmet. Det handler ganske enkelt om, at alle skal have lige muligheder og retten til at vælge. Jeg siger det lige igen – retten til at vælge.

Jeg har, sammen med Hr. H., VALGT at gå hjemme. Jeg har VALGT, at min plads lige nu er i hjemmet og jeg har VALGT, at det er mig, der står for størstedelen af det huslige arbejde herhjemme. For det passer nemlig godt i VORES familie. Og alene det, at jeg har haft muligheden for at vælge, det går kvindekampen også ud på. Vores forgængere har givet os muligheden for at vælge selv.

Jovist, der er stadig kampe, der skal kæmpes, for ligeløn er stadig ikke en realitet og kvinder i store dele af verden bliver stadig set på som andenrangsborgere uden ret til selvbestemmelse og det giver kvindekampen en stadig eksistensberettigelse, som vi ikke må negligere. Vi skal hylde de kvinder, der gik forrest i kampen, de der stadig kæmper og alle dem, der har muligheden for frit at vælge. Uanset hvad de vælger.

Godnathistorier for rebelske piger

Vores 9-årige datter skal også være sin ret bevidst, hun skal vide, at hun kan og må blive lige hvad hun vil, hun skal vide, at hun har retten til selv at vælge. Derfor har vi givet hende “Godnathistorier for rebelske piger”, bind 1 og 2, og hver aften læser Hr. H om en fantastisk kvinde, der gjorde som hun selv ville uden at lade sig kue af omverdenen. Og selvom vi måske nok synes at vores egen lille preeteen kan være lige kæk og selvstændig nok til tider, så er det vores håb, at hun kan lade sig inspirere af alle de exceptionelle kvinder, der omtales i bøgerne og vokser op og går efter lige det hun selv ønsker. Uanset om det er at være hjemmegående, bjergbestiger, havbiolog eller direktør for verdens største selskab. For det er hendes ret.

Kender du ikke allerede bøgerne, så er det på tide, for de er rigtig gode – også for voksne!

Og de kan blandt andet købes lige her, hvor der ovenikøbet er rabat lige nu (Reklamelink):

Godnathistorier for rebelske piger 1

godnathistorier for rebelske piger 2

 

Glædelig kampdag.



Du kan sagtens følge min blog via de sociale medier, men er du tilmeldt, så får du direkte besked med det samme.


Leave a Reply