Mest hverdag

Farvel 2017 – goddag 2018

Den 1. januar 2018 står der på min kalender. Stemningen er god, omend en anelse flad. Jeg har lige lavet en omgang vafler, som alle indtog med velbehag, for sådan er det vist bare, når man er lidt mat i koderne efter en lang nat. Lige nu er drengene ved at brænde de sidste rester af heksehylene, knaldperlerne m.m. af og vi andre har sat os til rette i sofaerne med “Olsen Banden går i krig” på TV2. Hyggeligt og meget afslappet.

Vi tilbragte nytårsaften i selskab med gode venner, som vi har kendt i snart 14 år, 4 voksne og 5 børn i alderen 8-13 år, som iøvrigt har det herligt sammen. Vi havde bestilt mad udefra, så der var mest mulig hygge og mindst mulig tilberedning – og maden var virkelig lækker! Faktisk opdagede vi kl. 23.53, at vi nok skulle have sat champagnen, kransekagen og de Sarah Bernard kager, jeg havde lavet,frem og som fremover vil blive kendt som “brækkede arme”, eftersom jeg stadig har armen i gips og derfor havde mere end almindeligt svært ved finishen. Bortset fra det, slap jeg nu meget godt fra det og de smagte dejligt! Og ja, der var sørme “knæk” i chokoladen!

2017 har været ret begivenhedsrigt for os. Den største oplevelse var helt klart vores 3 ugers rundrejse i Vietnam! Det var en kæmpe oplevelse og vi blev fyldt rigtig godt op på anderledes oplevelser, der er ingen tvivl om at det vil stå klart i vores hukommelse mange år ud i fremtiden og vi vil meget gerne tilbage! Vi var også på Bornholm i påsken, hvor min kusine og hendes mand fejrede sølvbryllup og i efterårsferien drog vi sydpå mod Chartres i Frankrig, for vi trængte i dén grad til at komme tilbage og lade op på vores franske batterier. Der udover var Hr. H og jeg til to fantastiske koncerter i Parken; Depeche Mode og Robbie Williams. Mage til entertainer skal man lede længe efter. WOW!

2017 har også budt på lidt flere udfordringer end jeg lige synes om. To gange hjertetilfælde og et brækket ben i allernærmeste familie og så min egen hælspore, der ikke vil gå væk, en SKIDE irriterende MRSA, jeg har kæmpet med siden sommerferien og så lige mit stunt d. 1. december, som jo gør at jeg pt. render rundt med hånden i gips med indopereret metalsøm, en forstuvet ankel og et pænt, heldigvis ret lille, ar i overlæben. Men grundlæggende er vi altså alle raske og har det godt og det er jo altså det vigtigste! Meeen, 2018 må godt være de medicinske udfordringer foruden, tak!

Når sådan et nyt år indtræder, er der altid mange, der taler om nytårsforsæt. Det bruger jeg ikke, men vi har da, som familie, nogle tanker om, hvad vi gerne vil i det nye år. Vi har i 2017 haft et lille projekt kørende, hvor vi har dokumenteret alle hovedmåltider, fordi vi syntes det kunne være interessant at se, hvordan vi i virkeligheden spiser og hvordan det stemmer overens med det vi tror. Og vi HAR spist mere take away og flere usunde måltider, end vi havde regnet med. Vi har bestemt også spist både sund og god mad, men ikke så konsekvent, som vi kunne ønske. Så det er et mål for 2018 – at spise bedre og sundere, og så iøvrigt få rørt os mere i dagligdagen. Vores drenge går begge til flere slags sport og vi har restriktioner på skærmtid herhjemme, så det er ikke fordi de sidder og hensygner foran computeren, men de kan godt være mere fysisk aktive i hverdagen og selvom de ikke jublede af begejstring over vores udmelding om “mad og motion i 2018”, så tror jeg det hjælper, når vi kommer igang. I virkeligheden er det jo ikke ret mange ændringer i hverdagen, der skal til for, at det gør en forskel.  Vi har talt om at indføre nogle mål og måske en form for belønning, når vi som familie når et mål. Så hvis du sidder med en rigtig god idé til mål og belønninger, hører jeg meget gerne om det!

I år indtræder også en stor begivenhed i vores familie, for ældstearvingen skal konfirmeres. Han fylder 14 år om ganske kort tid og jeg kan slet ikke begribe, at det allerede er så længe siden, jeg en snefuld januarnat blev mor. Og nu skal han allerede konfirmeres! Hvor blev tiden lige af? For – øhm – jeg er da ikke blevet så meget ældre!? Vi glæder os, helt vildt, og jeg kan allerede nu blive helt rørstrømsk ved tanken. Det bliver virkelig en stor dag for både ham og os andre.

Her til aften har vi, traditionen tro, spist hjemmelavede burgere. Hr. H og jeg startede traditionen, inden vi fik børn, hvor vi hentede mad hos Øager på Frederiksberg. Og burgere er måske ikke specielt sundt, men det hører til 1. januar herhjemme. Resten af aftenen tilbringes i sofaen og så skal vi vist ikke alt for sent i seng, for alle er lidt slappe i koderne.

Så velkommen, 2018, vi er spændt på, hvad du byder på.

Godt nytår.



Du kan sagtens følge min blog via de sociale medier, men er du tilmeldt, så får du direkte besked med det samme.


Leave a Reply