• Jul,  Mest hverdag

    I går ringede vi til Julemanden

    Når juletroen vakler Som I måske har læst i mit indlæg om at tro på Julemanden, er vores børn nået dertil hvor troen ikke er så stærk mere. Faktisk hænger den i en tynd tråd selv hos yngsten! Men selv tynd tråd kan være stærk og selvom hun forleden fortalte sin mormor, at “Min mor vil så gerne have, at jeg tror på nisser, men helt ærligt, nissedøren sidder fast med abesnot!”, så holder vi stadig gang i drillenisserne, for hun og hendes brødre synes faktisk det er både sjovt og hyggeligt. Også selvom alle godt ved, at det bare er en leg. Vi hænger i lidt endnu I går…

  • Jul,  Mest hverdag

    Findes julemanden, Mor?

    Findes Julemanden, Mor? Mon ikke de fleste mødre, har fået det spørgsmål een eller flere gange? Jeg har i hvertfald. Og egentlig vil jeg allerhelst bare svare, at selvfølgelig gør han det. Ikke fordi jeg ønsker at lyve for mine børn eller lære dem, at nogle løgne er ok, mens andre ikke er, men ganske enkelt fordi jeg simpelthen synes, at julebarnetroen er noget af det hyggeligste, der findes. Vores børn har alle tre troet på både Julemanden og på nisser og vi har leget med og har haft det herligt med det. F.eks. dengang drengene var 3-4 år gamle og de så en nissehue ude i haven og skyndte…

  • Mest hverdag

    Superhelten der ikke kunne flyve

    1. december var længe ventet hos os og trods en urolig nat med både mareridt om Illuminati (hvorfor har en 8-årig mareridt om det??) og opkast, så hele familien var oppe ved 4-tiden og yngsten syntes, at så kunne vi da ligeså godt hygge i stuen, hvilket jeg nu nedlagde veto mod, så var der godt humør hele vejen rundt, da vækkeuret ringede og det blev julekalendertid. Vi fik spist morgenmad og åbnet både pakke-, chokolade- og likørkalendre og så stod morgenen ellers på den traditionsrige juletræstændning på børnenes skole. Yngstebarnet glædede sig til, at jeg skulle med i SFO inden skoletid “så vi rigtigt kunne hygge”. Det betød så…

  • Jul,  Mest hverdag

    Drillenisserne kommer! Er I klar?

    Indeholder reklamelinks Om kort tid er det som bekendt d. 1. december og i mange børnefamiliehjem betyder det også starten på en lille måneds magi og (næsten) uforklarlige hændelser. I hvert tilfælde for børnene… For forældrene, derimod, kan det også betyde et større eller mindre arbejde med at finde på og forberede magien og drillerierne. Og det er her, jeg kan hjælpe lidt, for vi har efterhånden en del års erfaring med nissemagi og den vil jeg gerne dele ud af. Det første der sker her på matriklen, er ofte at der dukker små tegn på nissen snarlige ankomst op. Det kan være en lille postkasse på væggen, en kost…

  • Mest hverdag

    Hvad du ønsker skal du få…

    men det kræver altså, at du skriver ønskeseddel! Vi har flere gode ønsker i år; Jeg ønsker mig noget så kedeligt som et et strygejern (efter Hr. H. tabte mit gamle på gulvet – og han skulle ikke engang stryge!), jeg ønsker mig den nye bog om Kronprins Frederik (Jeps! Vaskeægte royalist!) og en lækker crossbody taske, som denne (for, let’s face it, tasker kan man ikke få for mange af!): Ældstearvingen har et stort ønske om et nyt ur og kan rigtig godt lide Daniel Wellington og ønsker sig dette: Yngsten, som stadig elsker legetøj og er VILD med My Little Pony, ønsker sig dette slot: Vi er, som…

  • Mest hverdag,  Uden mad og drikke..

    Juhu, Mor! Du har lavet grønkålschips!

    Ikke umiddelbart en sætning man venter fra familiens yngste, men ikke desto mindre er det et kæmpe hit for store og små på matriklen, når jeg sætter en skål hjemmelavede grønkålschips på bordet. Det er faktisk lige før, de er hurtigere væk end fredagsslikket! Og hvilken mor ville jeg da være, hvis jeg nægtede mine børn grønkål fredag aften! Ha ha! Jeg ribber bladene af stænglerne og river dem i mindre stykker og putter dem i en frostpose. Så behøver jeg nemlig ikke bruge helt så meget olivenolie, som hvis jeg bare hældte det over på bagepladen. Når olien er fordelt godt, hælder jeg kålen på en bageplade med bagepapir…

  • Mest hverdag

    Mission næsten impossible

    Jeg havde en mission i dag. Egentlig ville jeg have været på den i går, men opdagede så at Jysk havde lukket, fordi de havde haft julefrokost for alle medarbejdere lørdag. Typisk, ikke! Lige når jeg havde besluttet mig for at skulle på mission… I dag skulle slaget så stå istedet! Så da jeg havde kørt børnene i skole og lige havde klaret en del af strømpebjerget i bryggerset, satte jeg kursen mod Jysk. Missionen bestod i den umiddelbart enkle opgave at finde en ny hovedpude.. Hvor svært kan det lige være, tænker du nok!? Men hvis man, som mig, er helt utroligt hovedpudekræsen, så er det faktisk ret svært.…

  • Mest hverdag,  Rejseliv

    Ferie, ferie, ferie…

    Efterårsvejr og udlængsel. Jeg har udlængsel! Jeg kan næsten ikke holde dansk efterårsvejr på sådan en kold, våd og blæsende dag ud. Så selvom det selvfølgelig ikke er det samme som faktisk at tage afsted, så lugter ferieplanlægning da en smule af ferie. Sommerferieplanlægning I efterårsferien var vi i Chartres, Frankrig, hvor vi tidligere har boet i 2,5 år. Mens vi var dernede, blev ruten for Tour de France 2018 offentliggjort og det viser sig, at Chartres er målby på een af etaperne. Da vi hørte dette, kiggede vi på hinanden og sagde næsten i munden på hinanden “Skal vi til Frankrig på sommerferie næste år!?” Vi har tidligere stået…

  • Mest hverdag

    Bare føl dig hjemme – gør du det?

    “Føl dig bare hjemme!” Det har vi nok allesammen hørt, når vi har været på besøg hos familie eller venner. Men kan man det? Sådan for alvor? Betyder det, at man bare må smække benene op i sofaen og selv hente mad i køleskabet? Hvad betyder det egentlig? Føler man sig hjemme, når man er på hjemmebane? Og hvad afgør, om man er på hjemmebane? Jeg har flere steder, hvor jeg føler mig hjemme. Det mest oplagte og – forhåbentlig – indlysende, er hjemme, hvor jeg bor sammen med min familie. Mine forældre bor stadig i det samme hus, som jeg voksede op i og der har jeg følt mig…

  • Mest hverdag

    Halloween og store edderkopper.

    Vores mellemste er rigtig bange for edderkopper. Ikke bare sådan på den pjattede måde, men på araknofobi-måden hvor enhver sort skygge, stor eller lille, der bevæger sig lige i kanten af synsfeltet, automatisk er en potentiel fare. Så det er ikke hos ham, jeg, der heller ikke er fuldstændigt pjattet med den slags kryb, henvender mig, hvis der er noget, der skal fjernes. Hans lillesøster, derimod, plejer nok at kunne klare ærterne og det samme gælder storebror. I morges, da jeg stod i badet, lød der pludselig skrig fra stuen, hvor ungerne sad og indtog morgenens yoghurt med müsli og belært af erfaringen, nåede jeg et kort øjeblik at blive…